Stram Kurs-stifteren Rasmus Paludan idømt fængsel

Emil Martesen

7 uger siden

|

05/11/2024
Nyheder
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Rasmus Paludan er idømt fængsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der kan ikke herskes tvivl om, at Rasmus Paludan i årevis har været en kontroversiel skikkelse i både Danmark og Sverige.

Hans politiske budskaber og provokerende opførsel har ofte skabt voldsomme reaktioner, og han er blevet mødt med en masse modstand og senere hen øget sikkerhed.

Hans holdninger og markante ytringer mod muslimer har skubbet grænserne for ytringsfriheden, hvilket nu har ført til en fængselsdom i Sverige.

Det fremgår af dommen fra den svenske byret, som Ritzau er i besiddelse af.

En dom fra Malmö tingsrätt har nemlig idømt Rasmus Paludan fire måneders fængsel for hetz mod en folkegruppe.

Ifølge den svenske byret blev han kendt skyldig i gentagne krænkelser rettet mod muslimer, hvor han ifølge dommen har sagt, at 'det er svært at være et godt menneske, hvis man er muslim'.

Sagen omfatter perioden fra 16. april 2022 til 6. september 2022, hvor Rasmus Paludan under sine offentlige optrædener og på sociale medier angiveligt har ytret sig på en måde, der ifølge retten faldt under svensk lovgivnings definition af hetz.

Dommen er blot det seneste kapitel i Rasmus Paludans kamp mod islam og hans forsvar for det, han selv kalder ytringsfrihedens grænser.

Gennem sit parti Stram Kurs har han vakt opsigt ved flere lejligheder, især når han offentligt har brændt Koranen som en del af sine politiske markeringer.

Hans ageren har ført til omfattende sikkerhedsopbud, og han har ofte været omgivet af livvagter, da hans provokerende optrædener gentagne gange har skabt opstandelse blandt både tilhængere og modstandere.