Officielt: Uefa straffer City og PSG med megabøder

admin

10 år siden

|

16/05/2014

Dagens topnyheder

Fodboldklubberne Manchester City og Paris Saint-Germain straffes med bøder på 450 millioner kroner hver af det europæiske fodboldforbund (Uefa) for at have forbrudt sig mod reglerne om økonomisk fairplay.

Uefa er i gang med at indfase reglerne om økonomisk fairplay. I indkøringsperioden har forbundet tilladt klubberne at have et samlet underskud på 45 millioner euro, svarende til 337,5 millioner kroner, i årene frem til 2014.

Det krav har hverken Manchester City eller PSG været i stand til at overholde. City vandt Premier League i år, mens PSG blev franske mester.

/ritzau/