Nyt om Amalie Szigethys brud med Mikkel Skelskov: Nu reagerer Amalies mor

Laurids Gjelstrup

5 uger siden

|

15/11/2024
Nyheder
Linda Johansen/Ritzau Scanpix
Linda Johansen/Ritzau Scanpix
Nu reagerer Amalies mor.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den landskendte realitystjerne, Amalie Szigethy er igen kommet på folks læber.

Der tegner sig et billede af, at Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov ikke længere danner par. De bor i hvert fald ikke sammen.

Det blev antydet i Helsingørs retssal, hvor Szigethy vidnede i en sag om ubetalte regninger på en luksuriøs Range Rover, der tilhører hendes mor. Under sin forklaring omtalte hun nemlig Mikkel som sin "daværende kæreste".

Det skriver Se & Hør

Efter det flere timer lange retsmøde talte SE og HØR med Amalies mor, Charlotte Lytton Kejser, der kom med en bemærkelsesværdig reaktion. Hun blev spurgt direkte om Amalies ord i retssalen og svarede kryptisk:

"Jeg ved det hele, jeg ved alt."

Samtidig udtrykte Charlotte glæde over at få lov til at se sine børnebørn igen. Forholdet mellem mor og datter har tidligere været anspændt, og det har haft konsekvenser for Charlottes kontakt til Amalies børn, Josephine og Hannah.

"Jeg vil sige, at Mikkel og Amalies forhold er deres. Det må de selv finde ud af. Men jeg er glad for, at jeg må se mine børnebørn," tilføjede Charlotte.

Charlotte har tidligere været åben om, at hun i en periode på otte måneder ikke havde adgang til sine børnebørn.

Den vanskelige relation mellem hende og Amalie påvirkede også familiedynamikken, men ifølge Charlotte er der nu bedring at spore i forholdet.

Spekulationerne om bruddet mellem Amalie og Mikkel er endnu ikke blevet bekræftet fra parrets side. Dog har omtalen af Mikkel som 'daværende kæreste' i en så officiel sammenhæng har skabt grobund for gisninger om en mulig ny status for deres forhold.