Er det endegyldigt slut? Amalie åbner op om den store drøm væk fra kameraerne

Nicolai H

8 uger siden

|

17/10/2024
Kendte
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix
Selvom Amalie har gjort sig i adskillige tv-programmer, så er drømmen noget anderledes.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Meget kan man sige om Amalie Szigethy, men "privat" er ikke et tillægsord man kan kaste hendes vej.

Realitystjernen aldrig været bange for at dele sit liv med offentligheden, og senest har hendes nye tv-program 'Amalie – Mit kaotiske kærlighedsliv' givet seerne et indblik i hendes turbulente kærlighedsrejse.

Men spørgsmålet er nu, om vi kan forvente en sæson to? Svaret fra realitystjernen selv er en smule kryptisk.

Det skriver Her&Nu.

På den røde løber til uddelingen af Simba Prisen blev Amalie spurgt, om vi kan se frem til endnu en sæson af hendes livs drama på skærmen. Men hendes svar efterlod os ikke med meget klarhed:

"Det kan jeg ikke svare på, om der gør – måske, måske ikke, ingen ved det." En klassisk Amalie-kommentar, der alt afhængig af smag kan tolkes som en olivengren, og andre end grund til at sælge sit fjernsyn.

Spørgsmålet om Mikkels eventuelle deltagelse i en potentiel sæson to forblev også ubesvaret, så fans må vente spændt for at se, hvad fremtiden bringer.

Det nye program har fået blandede anmeldelser, men Amalie lader sig ikke mærke af de kritiske røster. Hun forklarer, at hun vælger at lade de negative kommentarer blæse forbi sig og fokuserer udelukkende på de positive reaktioner fra seerne. En selvsikker tilgang, der passer perfekt til hendes image som en uforstyrret realitystjerne, der ikke lader sig kue af kritik.

Musikken lever videre

Og selvom Amalie stadig navigerer gennem kærlighedens kaos, har hun heller ikke lagt sin musikdrøm på hylden.

En ny version af hendes gamle hit 'Du & Jeg' er netop blevet udgivet – et nummer, som mange måske husker fra hendes tidligere dage i rampelyset.

Og selvom der ikke er konkrete planer om nye musikprojekter lige nu, så er drømmen om flere musikalske eventyr stadig lyslevende for hende.

"Jeg vil altid have en drøm med min musik, ligesom jeg lavede en plade dengang og kom ud til diskotekerne," siger Amalie, der dog understreger, at vi ikke skal forvente en ny single lige om hjørnet.