"Nogle gange slår livet et gevaldigt sving. Efter 12 år sammen er Tine og jeg gået hvert til sit. Eller rettere. Vi er gået fra at være gift, til nu at være hinandens bedste venner."
Sådan skrev Kåre Quist, da han i et Instagram-opslag annoncerede, at han og Tine Røgind skulle skilles.
Parret mødte hinanden i 2007, mens de begge arbejdede på Ekstra Bladet.
Hos Ekstra Bladet blomstrede kærligheden, hvilket førte til, at de i 2012 blev gift, efter at Quist havde friet i Venedig.
Men Quist og Røgind, som sammen har sønnen Carl, kunne så i 2022 afsløre, at kærligheden var bristet.
Ifølge Ekstra Bladet viser flere Instagram-billeder nu, at 51-årige Kåre Quist hygger sig med Pernille Nyggard.
Pernille Nygaard, som i dag er færdiguddannet jurist, har tidligere udslået sine folder i flere realityprogrammer - herunder "Paradise Hotel" i 2012, hvor hun fik meget ris for sine sprogblomster som "pjerserkat' og 'mandshumanistisk".
Herefter medvirkede hun i en række andre formarter som "Divaer i junglen" og "Ex on the Beach".
Sammen er Kåre Quist og Pernille Nygaard således rejst til Tenerife for at nyde hinandens selskab i form af shoppingture, restaurantbesøg samt overnatninger på Ritz Carlton-hotel Abama.
Det billigste værelse på Ritz Carlton Abama ligger omkring 4500 kroner for et dobbeltværelse pr. nat.
Hertil får man dog også en overdådig morgenbuffet, en lækker pool samt spa-afdeling - og det kommer da også til syne på Pernille Nygaards Instagram.
Såvel Kåre Quist som Pernille Nygaard har børn fra tidligere forhold.