Ekspert afslører: Sådan sikrer du, at din vaskemaskine faktisk er ren

Nicolai Busekist

45 uger siden

|

04/02/2024
Livsstil
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En ekspert har afsløret, hvordan du kan sikre, at din vaskemaskine faktisk er ren, når du bruger den.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er mange, der ikke rengør og renser deres vaskemaskine tilstrækkeligt, hvilket i værste fald kan medføre, at den går i stykker.

Heldigvis er det muligt at sikre, at det ikke sker, hvilket eksperten Ben Peach har givet sine tips til, hvordan man gør.

Ifølge The Sun er et af hans gode råd, at man aldrig lader vådt tøj ligge i vaskemaskinen, når man har kørt et program.

"Hvis du efterlader vasketøjet vådt inde i vaskemaskinen, kan det få skimmelsvamp og meldug til at stivne," siger han.

"Husk også, at du ikke skal lukke lågen umiddelbart efter vask, da du skal give tromlen tid til at tørre."

Derudover tilføjede han, at du også bør sørge for at holde den ydre del samt glasdøren ren. Det kan du gøre, ved blot at tørre det hele af med en fugtig klud.

Et andet sted, som mange glemmer, når de skal rengøre deres vaskemaskine, er selve gummitætningen. Og hvad mange ikke ved er, at det faktisk er vigtigt at rengøre denne regelmæssigt.

Dette kan man gøre på flere måder, men ifølge Ben Peach kan det anbefales, at du benytter dig af enten hvid eddike, blegemiddel eller bagepulver.

Eksempelvis kan du vælge at tilføre en mængde bagepulver til gummitætningen, hvorefter du lader maskinen køre en tom cyklus.

Det er også meget vigtigt, at du sørger for at holde skuffen ren, da der ellers er en risiko for, at der opstår både grimme lugte og vækst af bakterier.

Den nemmeste måde at rengøre skuffen, er ved at trække den ud, lægge den i blød i sæbevand, og bruge en tandbørste til at fjerne bakterier, mug mv. inde fra maskinen.

Ben Peach anbefaler også, at du hver anden måned kører en tom cyklus ved 60 grader, så du kan 'rengøre maskinens inderside og tætningerne'.

Hvis du vil være sikker på, at du får det bedste resultat, bør du tilføje to spiseskefulde eddike og vaskemiddel halvvejs gennem vasken, lyder det.

Her er der også et punkt, som mange ikke får gjort noget ved, for eksperten anbefaler, at man renser maskinens filter hver fjerde til sjette uge, så man kan fjerne fibre eller snavs, der er kommet af tøjet.

Det anbefales, at man lægger håndklæder på gulvet, inden man piller filteret ud. Filteret kan renses ved, at du lader varmt vand løber gennem det, hvorefter du blot sætter det i maskinen igen.