Nye sanktioner kan give højere benzinpriser

Mathias Nielsen

107 uger siden

|

05/12/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nye sanktioner mod Rusland kan føre til højere priser på brændstof, da prisen på råolie stiger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

EU og Vesten generelt kommer formentlig ikke til at sende julekort til hinanden. Forholdet er nemlig yderst koldt, hvilket nu kun forværres. EU og Vesten skruer nemlig yderligere op for presset på Rusland i form af flere sanktioner, selvom pakken ellers er ved at være tom for muligheder.

Et af de seneste tiltag handler om import af russisk råolie – altså olie, som endnu ikke er bearbejdet - til EU, som fra i dag bliver næsten fuldstændig stoppet. Skibe med russisk råolie kan ikke længere komme af med deres last i EU-havne.

Det er resultatet af sanktioner, som EU har indført mod Rusland. Og det er altså derfor, at det bliver tæt på umuligt. Ifølge Det Europæiske Råd kommer omkring 90 procent af den russiske olie til EU via netop skibe.

Det kan de som sagt ikke længere, hvorfor der nu kun er 10 procent tilbage. Det er selvsagt en del olie, som nu forsvinder, men hvad gør det ved priserne?

Import-forbuddet har været aftalt i flere måneder, hvorfor man har haft god tid til at forberede sig på scenariet, lyder det fra Jens Nærvig Pedersen, der er chef- og olieanalytiker i Danske Bank.

- Lige nu og her ånder det fred og ro på oliemarkedet. Men når det er sagt, så er det altså også et oliemarked, som i dag vågner op til en helt ny virkelighed, hvor EU og Rusland nærmest er færdige med at handle med hinanden. Det er altså to store aktører – køber og sælger på oliemarkedet – som nu vender ryggen til hinanden, siger han til DR.

Selvom der ikke er sket det store endnu, så kan det formentlig ændre sig med tiden.

Da man ikke længere kan få russisk olie, så skal man købe det et andet sted fra, hvilket ifølge Jens Nærvig Pedersen vil være til en højere pris. Sker det, så vil prisen på brændstof stige igen.

- Det her kan ramme os og give en højere benzinpris herhjemme, fordi nu stiller vi os selv i den situation, hvor EU siger, at man næsten ikke vil købe olie fra Rusland mere. Og så er man nødt til at købe olien et andet sted fra. Det bliver så til en højere pris, end det ellers ville.