En ny virus spreder sig i disse dage på de europæiske Android-telefoner, afslører det danske it-sikkerhedsfirma Heimdal Security til The Verge.
Alene i Danmark er op mod 100.000 telefoner i risikozonen for at blive ramt af virussen, der gør det muligt for bagmændene at få fingrene i brugernes personlige oplysninger og passwords.
Som Android-bruger gælder det om at være oppe på dupperne, hvis man modtager en sms-besked med et link til et program, der skal installeres uden for Google Play.
Man får virussen, der hedder Mazar, hvis man følger linket og installerer softwaren – du bliver med andre ord ikke ramt, hvis du blot modtager sms'en på telefonen.
Læs også: Denne populære app suger din Android-telefon tør for strøm
Der findes dog et trick til, hvordan man helt kan undgå at modtage beskeden.
Ifølge The Verge er man helt sikker på ikke at få den faretruende sms, hvis man indstiller sproget på telefonen til at være russisk.
Man skal naturligvis være en ørn til at læse og forstå russisk, hvis man vil følge dén fidus, og dermed må det bedste råd være, at man hverken klikker på linket eller downloader softwaren.
Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: