Ny vigtig besked til 800.000 elkunder: Drejer sig om mange penge

Emil Martesen

5 uger siden

|

14/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Der er en ny vigtig besked til 800.000 elkunder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Om bare ti år bruger Elnetselskabet N1’s 800.000 kunder 40 procent mere strøm, end de gør i dag.

Skal elnettet kunne håndtere et så massivt øget forbrug, så der er strøm nok i kontakterne på alle tider af døgnet, kræver det en markant udbygning af elnettet.

Samtidig skal elnetselskaberne blive endnu bedre til at forstå og forudse forbrugernes behov, så de kan træffe de rette valg i dagligdagen – både af hensyn til klima og økonomi.

Det skriver N1 i en pressemeddelelse.

For at stå bedre rustet til den opgave ændrer N1 nu på organisationen. Det betyder, at der bliver etableret to nye forretningsområder, som dedikeres til henholdsvis kundeoplevelsen og udviklingen af elnettet:

"Som elnetselskab er vi med til at drive den grønne omstilling af Danmark, og vi begynder nu for alvor at mærke, at elektrificeringen tager fart. Elforbruget ligger rekordhøjt og samtidig kobler vi mere og mere vedvarende energi på elnettet. Alene i år investerer vi 1,5 milliarder kroner i udbygningen af elnettet, hvilket er 40 procent mere end sidste år, så udviklingen stiller store krav til os, og det indretter vi os nu efter", siger Lise Bering, der er administrerende direktør i Elnetselskabet N1.

Derfor har N1 ansat 48-årige Brian Nielsen som ny kundeansvarlig.

Han kommer fra en stilling som salgsansvarlig i Norlys’ internet- og tv-forretning og får nu ansvar for at sikre, at N1 kommer endnu tættere på kunderne og forstår de meget forskellige behov, som producenter og aftagere af strøm har.

Målet er, at N1 i endnu højere grad kan bidrage til elektrificeringen og dermed den grønne omstilling i Danmark.

Derudover er 31-årige Kristian Jarl Kristensen ansat som ansvarlig for N1’s netudviklingsplan.

I takt med at flere vindmøller og solceller kobles på elnettet, og elforbruget stiger, bliver det at kunne forudse de fremtidige behov helt afgørende for N1.

Målet er at øge kapaciteten i elnettet i rette tid, og samtidig til så lave omkostninger som muligt, så forbrugerne i sidste ende får de mest fornuftige priser.

Kristian Jarl Kristensen kommer ligeledes fra Norlys’ tv- og internetforretning, hvor han siden 2021 har været ansvarlig for udviklingen af det tekniske setup i internetforretningen:

"Brian og Kristian har værdifuld erfaring fra en branche, hvor der skal kæmpes for hver eneste kunde, uanset om det handler om at levere en god kundeservice eller fremtidssikre den tekniske platform, og derfor er jeg rigtig glad for, at de har takket ja til at bringe de erfaringer i spil hos os i N1", siger Lise Bering.

Blå bog: Brian Nielsen

Brian Nielsen har været en del af Norlys siden 2007, hvor han startede som bredbåndskonsulent i det daværende SE, der i 2019 fusionerede med Eniig og blev til Norlys.

Siden har han haft flere forskellige chefroller med fokus på kundeoplevelsen i blandt andet Stofa, inden han fra 2022 og frem var salgsansvarlig i Norlys’ tv- og internetforretning.

Til daglig bor Brian Nielsen i Skanderborg med Karen Worm Hansen.

Blå bog: Kristian Jarl Kristensen

Kristian Jarl Kristensen har været en del af Norlys siden 2018, hvor han indledte sin karriere med fokus på strategi og forretningsudvikling.

Efter en kortvarig ansættelse i seks måneder uden for Norlys vendte han i 2020 tilbage til koncernen, og har fra 2021 og frem været ansvarlig for den kommercielle udvikling af det tekniske setup i Norlys’ internetforretning samt en række infrastrukturprogrammer.

Kristian Jarl Kristensen er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Til daglig bor Kristian Jarl Kristensen i Kolding med sin kone Caroline.

Øget forbrug og investeringer i elnettet 

  • I 2024 forventer N1 at sende 8,9 TWh strøm gennem elnettet til forbrugere og virksomheder. I 2023 lå forbruget til sammenligning på 8 TWh.

  • N1 forventer, at der kobles solceller og vindmøller med en samlet kapacitet på 350 MW på elnettet i 2025. Allerede i 2026 stiger det tal til 400 MW.

  • Siden 2022 er investeringerne i såkaldte kundeprojekter – for eksempel tilslutning af nye boliger, ladestandere eller opgradering af strømforsyningen til industrivirksomheder- steget fra 596 til 745 millioner kroner. Det er en stigning på 31 procent.