Fattigdomsgrænse er en socialpolitisk blindgyde, hvis man ønsker at stille skarpt på sociale problemer i Danmark.
Det siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) på baggrund af en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), som viser, at fattige lider flere materielle og sociale afsavn end resten af befolkningen.
Ifølge ministeren bekræfter undersøgelsen nemlig, at regeringen gjorde klogt i at fjerne fattigdomsgrænsen fra 2013, som målte fattigdom på, om en person tre år i træk havde haft en indkomst under 50 procent af medianindkomsten.
Det betød, at en person i Danmark ville være fattig, hvis han eller hun i tre år havde haft en disponibel indkomst på under 103.200 kroner om året.
Men ifølge Karen Ellemann viser undersøgelsen, at afsavn ikke nødvendigvis hænger sammen med økonomi, men at psykisk lidelse blandt andet også kan føre til afsavn.
- Undersøgelsen dokumenterer, at en fattigdomsgrænse indebærer en stor risiko for at stirre sig blind på et rent økonomisk mål i socialpolitikken – og dermed overse socialt udsatte medborgere, som ikke er "økonomisk fattige" ifølge en teknisk indkomstgrænse, men ikke desto mindre er socialt udsatte, lyder det i en pressemeddelelse.
Men den køber SF ikke. De mener, at undersøgelsen viser, at kontanthjælpsloftet bør droppes og fattigdomsgrænsen indføres på ny.
- De, som har det sværest i vores samfund, må droppe helt basale ting - og højrefløjens kontanthjælpsloft bringer endnu flere i denne situation, siger socialordfører Trine Torp.
- Med en fattigdomsgrænse kan man konstant holde øje med, om den politik, man fører, giver fattigdom.
I alt har SFI interviewet 1036 økonomisk fattige og 1071 økonomisk ikkefattige via et spørgeskema, hvor de måler afsavn på 49 indikatorer såsom mad, bolig og sociale aktiviteter.
21 procent af de adspurgte siger blandt andet, at de ikke har afsavn på nogen af de 49 indikatorer, mens 32 procent har afsavn på ti eller flere af indikatorerne.
/ritzau/
