Rygterne svirrer om næste års model af iPhone, og nu har spekulationerne fået ny næring med et papir, der giver Apple rettigheder til en helt ny idé.
iPhone 7 kommer sandsynligvis til at have en indbygget 'panik-knap', der vil låse telefonen og sende et advarselssignal til politiet eller andre redningstjenester.
Oplysningerne er i skrivende stund sparsomme om den nye idé fra den amerikanske elektronik-gigant, men ifølge engelske Mirror vil den paniske knap kunne aktiveres med hjælp fra blandt andet fingeraftryksscanneren i home-knappen på telefonen.
Patentet blev indgivet sidste år, og i denne uge har Apple fået papir på at være ophavsmænd til ideen.
Læs også: Bruger du din iPhone som vækkeur? Så er der en risiko for, du kommer til at sove over dig
Kameraerne i telefonen vil eftersigende bliver tændt, når 'panik-knappen' bliver aktiveret – og derved er det muligt at se, hvem der eventuelt forsøger at stjæle ens dyrebare telefon.
Tiden må vise, hvordan den nye funktion kommer til at fungere i praksis, da Iphone 7 først forventer at se dagens lys til september næste år.
Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: