Nu sætter forlag hjulene igang: Ny Harry Potter-bog på trapperne

admin

437 uger siden

|

02/08/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er gået ni år, siden en større titel i en ekstremt populære Harry Potter bogserie udkom. Nu er Harry Potter tilbage i bogen "Harry Potter and the Cursed Child".

Det får Gyldendal, der ejer rettighederne til Harry Potter i Danmark, til at varme den gamle salgsmaskine op.

Harry Potter er hovedpersonen i en bog- og filmserie om livet blandt troldmænd, der lever iblandt os i en imaginær verden. Ved den sidste store bog om Harry Potter solgte Gyldendal 130.000 styk alene i første oplag

- Vi tror på, at succesen med Harry Potter kan holde denne gang også. Det er jo et teaterstykke udgivet på bog, så det var svært at forudsige, hvordan det ville blive.

- Men nu har vi læst det, og synes, at det er virkeligt godt. Selv om det er dramatik, kan det læses af både børn og voksne, så vores forventninger stiger, siger Elin Algreen-Petersen, redaktionschef på Gyldendal Børn & Unge.

Den engelske udgave blev publiceret natten til søndag. Den danske udgave, "Harry Potter og det forbandede barn", som Gyldendal skal publicere, udgives efter planen 14. oktober.

Derfor har Gyldendal fundet det gamle Harry Potter-hold frem, der før har løst opgaven med en hurtig oversættelse.

Det drejer sig specielt om Hanna Lützen, hvis danske oversættelser fik stor ros og danner grundlaget for den oplevelse med Harry Potter tusinder og atter tusinder af danskere havde op gennem nullerne.

- Hanna Lützen og den tidligere redaktør sidder med det lige nu. Det er jeg sindssygt lettet over, for der er så mange detaljer, der skal være på plads.

- De her fans, de ved utroligt meget, så man må virkeligt ikke sætte en fod forkert, siger Elin Algreen-Petersen.

De to oversættere har omkring en måned til at oversætte den nye bog før maskineriet skal starte for at få den trykt og klar til butikkerne.

- Folk er klar, og der er bestilt papir. Så det kommer til at køre lige efter bogen, siger Elin Algreen.

Salget af Harry Potter bliver stort, forventer Gyldendal, men Elin Algreen-Petersen understreger, at det ikke er stort nok til at ændre Gyldensdals økonomiske forventninger til hele året.

/ritzau/