Novo takker de ansatte for indsatsen: Så meget scorer de i bonus

admin

459 uger siden

|

03/02/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For første gang nogensinde har Novo Nordisk i det regnskab, der blev præsenteret onsdag, opnået et årligt salg på mere end 100 milliarder kroner.

Derfor har ledelsen besluttet at belønne medarbejderne for den gode indsats.

- For at fejre, at Novo Nordisks salg for første gang passerede 100 milliarder kroner i 2015 vil alle ansatte i virksomheden undtagen medarbejdere i NNE Pharmaplan og Steno få tilbudt 50 betingede aktier, hedder det i årsregnskabet.

De 50 B- aktier har en værdi med tirsdagens slutkurs på omkring 19.000 kroner, men uddeles først i februar 2019 - og kun, hvis man fortsat er ansat i virksomheden til den tid.

Dermed følger Novo op på initiativet fra 90-års jubilæet i 2013, hvor medarbejderne fik tildelt 100 betingede aktier. De bliver uddelt 1. april i år og har en nutidsværdi på cirka 38.000 kroner.

De to aktieudlodninger til medarbejderne giver en samlet udgift på én milliard kroner.

Men det skal ses i forhold til, at Novo alene de fire seneste regnskabsår har haft et akkumuleret overskud på knap 115 milliarder kroner.

/ritzau/