Nordisk Råd udtaler sig normalt hverken om udenrigs- eller forsvarspolitik, men på rådets temasession i den nordislandske by Akureyri fik den russiske annektering af Krim skarpe ord med på vejen.
De nordiske landes parlamentarikere har siden begyndelsen af 1990'erne haft et tæt samarbejde med deres russiske kolleger både regionalt og i statsdumaen. På trods af den anspændte situation ønsker de nordiske politikere fortsat en dialog.
- De russiske politikere skal være velkomne til at komme på besøg i Norden, men vi viser os ikke i Rusland med risiko for at blive udnyttet af præsident Vladimir Putins propagandamaskineri, sagde Nordisk Råds præsident, Karin Åström fra Sverige.
Den danske parlamentariker Henrik Dam Kristensen (S) sagde i sit indlæg, at selvfølgelig skal Nordisk Råd som parlamentarisk samling forholde sig til, hvad der sker, når demokratiet trædes under fode, som det er sket på Krim.
- Ruslands annektering af Krim er dybt bekymrende, og heldigvis er det kun 11 lande, der har støttet Rusland, mens mange er imod. Nu også Europarådet. Vi i Norden skal være bevidste om vores styrke, sagde Bertel Haarder (V), der er medlem af præsidiet.
Samtidig opfordrer han til, at Nordatlanten og Arktis ikke må henligge som et tomrum, men at det er vigtigt, at de nordiske lande tager vare på de øde og ubeboede egne, for ikke at de skal blive interessante for Putins Rusland.
- Vi havde en russisk delegation på besøg i Folketinget. Russerne mente i ramme alvor, at Rusland optrådte demokratisk ved at følge en folkeafstemning. Her er vores holdning, at vi ikke tolererer en overtrædelse af de folkeretlige regler, sagde Bertel Haarder.
- Vi vil gerne have en dialog med Rusland, men de skal vide, at vi er beredte og ikke tolererer overtrædelse af de folkeretlige regler, uden at det får konsekvenser, understregede han.
/ritzau/
