Nedlukningen kan fortsætte efter 3. januar

Nicolai Busekist

209 uger siden

|

19/12/2020
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Smittetallene fortsætter med at stige. Hvis ikke de snart falder, er der en risiko for, at nedlukningen kan fortsætte efter den 3. januar. Det vurderer en professor i virologi.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går - fredag den 18. december - blev der endnu engang sat ny rekord med antal coronasmittede. Hele 4508 nye blev registreret smitte med coronavirus.

"Den sidste uges tid har cirka 3 procent af alle tests været positive. Og når man er deroppe, så er det højt, og så må man sige, at situationen er kritisk" fortæller Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitets Institut for Biomedicin, til Ekstra Bladet

Hvis de historisk høje smittetal begynder at falde inden for den nærmeste fremtid, vurderer han, at det er meget sandsynligt, at danskerne kan se frem til endnu mere nedlukning af samfundet i 2021. 

"Tallene skal falde en del, før vi kommer til at opleve, at politikerne genåbner til januar. Knækker kurven ikke snart, kan vi se ind i to til tre måneders yderligere nedlukning," fortæller Søren Riis Paludan til Ekstra Bladet. 

Genåbning potentielt urealistisk

Indtil videre har det ikke været muligt at spore effekten af den nye nedlukning, som af regeringen blev præsenteret på et pressemøde i sidste uge. Hvis restriktionerne virker lige så effektivt som sidst, burde effekten kunne spores i tallene inden jul, mener Søren Riis Paludan. 

Han fortæller, at hvis man tænker logisk, bør effekten af de indførte restriktioner kunne ses inden for de kommende dage. Ligeledes fortæller han, at deres erfaringer viser, at det er muligt at måle effekten i smittetallene fem til syv dage efter de er iværksat. 

Adspurgt hvordan genåbningen ser ud, hvis ikke restriktionerne virker som sidst, svarer han følgende over for Ekstra Bladet: 

"Jamen så vil jeg mene, at en genåbning er urealistisk. Og det siger jeg ikke kun som infektionsekspert, men også ud fra den politiske linje, hvor regeringen kører et kraftigt forsigtighedsprincip. Ud fra det har jeg svært ved at se, at man åbner op for skoler og andet, hvis ikke smittetallene falder snart og falder drastisk," fortæller han. 

Af denne grund er det vigtigt, at danskerne overholder de gældende restriktioner, til trods for, at det kan være vanskeligt hen over jul og nytår. Det slår professoren fast.

Ifølge Søren Riis Paludan kan man frygte, at det er svært for danskerne at overholde restriktionerne på grund af jul og nytår. Han slår dog fast, at hvis man ønsker at opleve en genåbning i januar, er det vitalt, at folk overholder restriktionerne.