Mor advarer mod legetøj: Sendte toårig søn på hospitalet

Nicolai Busekist

141 uger siden

|

16/04/2022
Nyheder
Foto: Instagram
Foto: Instagram
En toårig dreng måtte opereres, og nu advarer moderen mod det legetøj, der forårsagede det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En australsk mor, der bor i Sydney, måtte se til, da hendes toårige søns helbred pludselig forværrede sig, hvilket var forårsaget af et lille stykke legetøj, der tærede huller i hans fordøjelsessystem.

Der er tale om små magnetiske kugler i forskellige farver, der virker helt harmløse, men efter at Bree Davis' søn, toårige Franklin, havde slugt dem, måtte han gennem en operation. Det skriver News.com.au.

Hun har afsløret, at legetøjet hurtigt blev populært blandt hendes tre sønner, der havde leget med det i ugevis, efter de havde købt dem.

Men tingene tog desværre en helt forkert drejning, da Franklin stoppede med både at spise og drikke. Derefter begyndte han at klage over, at han havde ondt i maven og begyndte at kaste op hvert 30. minut.

Til en start havde familien svært ved at finde ud af, hvad der forårsagede de store smerter. Det medførte, at den toårige dreng måtte på skadestuen tre gange i løbet af en uge, uden at finde ud af, hvad problemet var.

Foto: Instagram

På det fjerde besøg på skadestuen, der var faktisk handlede om noget helt andet, nemlig en spaltet læbe, gav Franklin igen udtryk for, at han havde ondt i sin mave.

Det medførte, at lægeren på hospitalet besluttede sig for at udføre en kikkertoperation, da de ønskede at se nærmere på hans mave. Her gjorde de en chokerende opdagelse, har Bree afsløret i et opslag på Instagram.

Den toårige dreng havde nemlig slugt intet mindre end 22 af de små magnetiske kugler, der var havnet flere forskellige steder i hans fordøjelsessystem.

Det, der egentlig blot skulle have været en operation med en varighed på en enkelt time, endte i stedet med at blive en operation, der tog tre timer, da lægerne skulle fjerne de mange kugler.

Foto: Instagram

Deres magnetisme var så stærk, at de havde forsøgt at slutte sig sammen inde i Franklins lille krop, hvilket medførte, at der var blevet revet to huller i hans fordøjelsessystem.

Bree sagde, at hun ikke havde nogen idé om faren, legetøjet udgjorde. På Instagram har hun delt et billede af sin søn med en tekst, der forklarede, hvordan legetøjet havde 'gjort stor skade' på hans tarme.

"Enhver forælder med små børn: hvis du har disse i dit hjem, skal du skille dig af med dem," skrev hun.

Et par dage senere delte hun en række nye billeder af Franklin, hvor hun også kunne informere om, at han havde det godt, og at han igen kunne spise fast føde.