I ny og næ løfter Apple sløret for softwareopdateringer, der på den ene eller anden måde gavner forbrugeren.
Og endnu en opdatering har nu set dagens lys.
Men det er ikke hvilken som helst opdatering, for den medfører en række ændringer, som kommer til at påvirke den almene bruger i væsentlig grad.
Sådan skriver Ekstra Bladet.
For eksempel er det nu muligt for tredjeparter at anvende den såkaldte NFC-chip, der er integreret i iPhones.
Det åbner op for, at betalingsapps som eksempelvis MobilePay eller diverse bankapplikationer kan skabe betalingsmetoder, hvor brugerne enkelt kan gennemføre transaktioner ved at nærme deres iPhone til en betalingsterminal.
Funktionen har tidligere kun været tilgængelig gennem Apples egne betalingstjenester, såsom Apple Pay og Apple Wallet.
Ikke klar endnu
I MobilePay var der da også glade dage, da nyheden kom frem, skriver Recordere.
“Det er en fantastisk nyhed for os og alle brugere af digitale betalinger. Vi har kæmpet denne kamp i lang tid, og i dag bifalder vi EU’s konsekvente arbejde for at sikre åben og fri konkurrence. Den bedste løsning bør vinde markedet”, udtaler CEO for Vipps MobilePay, Rune Garborg.
Vipps Mobilepay angiveligt i gang med at udvikle en løsning, som forventes at blive lanceret - så brugerne kan benytte sig af den - inden udgangen af 2024.
Det er altså målet, at MobilePays mange brugere kan nyde godt af løsningen inden længe.