Mistænkeligt dødsfald var en ulykke

admin

10 år siden

|

28/04/2014

Dagens topnyheder

Københavns Vestegns Politi har siden søndag undersøgt et mistænkeligt dødsfald, men nu er man overbevist om, at der ikke ligger en forbrydelse bag.

Det oplyser politikommissær Hans Christian Tonnesen mandag til Ritzau, efter at den afdøde er blevet obduceret.

- Det drejer sig om en 41-årig svensk statsborger af etiopisk herkomst, der er bosat i lokalområdet. Vi kender ham blandt andet fra det psykiatriske system, fortæller Tonnesen.

Manden blev fundet død søndag morgen ved 5.30-tiden på en sti nær et indkøbscenter i Albertslund, og i første omgang kunne politiet ikke udelukke, at der var tale om en forbrydelse.

- Vi anser det ikke længere som mistænkeligt. Han er faldet uheldigt og har slået baghovedet, fortæller Hans Christian Tonnesen.

Det var en forbipasserende, som fandt den livløse mand og tilkaldte politi og ambulance.

/ritzau/