86-årig død på tragisk vis foran SuperBrugsen: Kørt ned af lastbil

Nicolai H

7 uger siden

|

31/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 86-årig kvinde er på tragisk vis afgået ved døden på en parkeringsplads.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 86-årig kvinde blev torsdag formiddag dræbt, da hun blev ramt af en lastbil på en parkeringsplads bag Super Brugsen i Vrå.

Det skriver Nordjyske.

Politiet blev tilkaldt til ulykkesstedet på Mejerigade klokken 10.15, efter at meldingen lød, at en ældre kvinde var kommet ind under en lastbil.

“Det lyder meget alvorligt på anmeldelsen, og udover ambulancer og læger sender vi derfor flere patruljer, indsatsleder og en bilinspektør til Vrå. Desværre er kvinden død på stedet,” fortæller vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

Ulykken skete ved lav hastighed, og politiet arbejder nu på at klarlægge de præcise omstændigheder.

En bilinspektør er i gang med tekniske undersøgelser på stedet, mens vidner er blevet afhørt, og videomateriale er sikret for at få svar på, hvordan ulykken kunne ske.

Kvindens pårørende er blevet underrettet.

Opdateres...