Mindst 32 militante dræbt i pakistansk luftangreb

admin

10 år siden

|

21/05/2014

Dagens topnyheder

Pakistans militær har dræbt mindst 32 militante - heriblandt flere højtstående personer - under luftangreb rettet mod en uroplaget region, der grænser op til Afghanistan.

En talsmand for sikkerhedsmyndighederne i Pakistan oplyser, at "skjulesteder" for de militante blev bombet med "præcise luftangreb" tidligt onsdag morgen i regionen Nord Waziristan.

Talsmanden giver ingen oplysninger om, hvilke øverstkommanderende militante der angiveligt er slået ihjel. Men de dræbte er mistænkt for at stå bag flere angreb i den seneste tid - blandt andet rettet mod sikkerhedsstyrker, lyder det.

/ritzau/AFP