Sådan får du helt bløde håndklæder

Mathias Madsen

8 uger siden

|

26/10/2024
Guides
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Det er ikke svært at sikre, at dine håndklæder forbliver bløde og dejlige.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På hoteller føles håndklæder ofte helt bløde og lækre sammenlignet med dem, man har derhjemme.

Måske var ens egne håndklæder også sådan, da man købte dem, men de fleste håndklæder bliver med tiden mere stive, stride og hårde.

Det gør dem både mindre behagelige at bruge, men det kan også forringe håndklædets evne til at suge vand og i værste tilfælde føre til udslæt eller irriteret hud.

Heldigvis er det ifølge mediet Sosialnytt slet ikke særlig svært at sikre, at ens håndklæder forbliver bløde! Det har nemlig ikke nødvendigvis noget med selve håndklædet at gøre, men derimod med måden man håndterer det på.

Herunder får du tre tips og tricks til, hvordan du sikrer bløde og lækre håndklæder resten af håndklædernes levetid.

Ryst håndklæderne

Først og fremmest er det ifølge mediet vigtigt, at du ikke bare smider de beskidte håndklæder i vaskemaskinen.

Før du gør det, skal du nemlig ryste dem. Dette åbner angiveligt fibrene, så vaskemidlet bedre kan udføre sit arbejde, og rene håndklæder er ofte lig med bløde håndklæder.

Pas på kalk

Hvis du bor i et område med meget hårdt vand, som er propfyldt med kalk, kan det være én af årsagerne til, at dine håndklæder ikke bliver ved med at være bløde.

At vaske håndklæder i hårdt vand er nemlig skidt, da kalket sætter sig i håndklædets fibre og gør håndklædet hårdere og stivere.

For at undgå dette kan man selvfølgelig bosætte sig et sted med mindre hårdt vand eller investere i et anlæg, som kan fjerne kalket i vandet, men hvis du synes, at det er lige ekstremt nok for at få bløde håndklæder, er der heldigvis også andre løsninger.

Du kan for eksempel afhjælpe problemet ved at sørge for at afkalke vaskemaskinen ofte, hvilket kan gøres ved hjælp af helt almindelig eddike.

Drop skyllemidlet

Nu vi er ved eddike, så skal du ikke pakke det alt for langt væk.

Selvom det lyder underligt, så kan eddike nemlig ifølge Sosialnytt være et godt alternativ til skyllemiddel, da skyllemiddel faktisk kan svække håndklædets evne til at absorbere væske, samtidig med at det kan gøre håndklæder mindre bløde.

Eddike derimod hjælper som nævnt tidligere med at afkalke vaskemaskinen, og så kan det faktisk også være med til at gøre håndklæder både blødere og bedre til at absorbere væske, hvis man putter det i vaskemaskinen på samme måde, som man ville have brugt skyllemiddel.