Mette Frederiksen taler ud efter stor Putin-brøler: Det var en talefejl

Emil Martesen

18 uger siden

|

12/07/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mette Frederiksen taler ud efter den store Putin-brøler.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Så sent som i går aftes løb Nato-topmødet i Washington D.C., af stablen.

Her blev det endnu engang Joe Biden, der endte med at stjæle alle overskrifterne.

Midt i den igangværende valgkamp har Joe Biden op til flere gange mødt en masse kritik, da han har lavet et hav af fejl, og natten til i dag var ingen undtagelse.

Ved en fejl kom han til at kalde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for 'præsident Putin', og det har rejst endnu flere spørgsmål om hans fokus og evner.

Mette Frederiksen tager dog præsidentkandidaten i forsvar efter den pinlige fejltagelse ved Nato-topmødet.

Hun afviste hurtigt betydningen af fejlen og kaldte det en simpel 'talefejl'.

Hun understregede i samme ombæring, at alle kan komme til at sige noget forkert og påpegede, at det sandsynligvis kun er Vladimir Putin, der glæder sig over den opmærksomhed, fejlen har fået:

"Det er en talefejl, og vi kan allesammen komme til at sige noget forkert. Jeg tror, den eneste, der glæder sig over, at det her fylder så meget, er Putin", lyder det fra Mette Frederiksen ifølge Ekstra Bladet.

Tryg ved Joe Biden

Den danske statsminister bliver senere forholdt om han er tryg ved Joe Biden, og hun lægger ikke skjul på, at hun er det:

"Ja, selvfølgelig er jeg det. Og som jeg har haft lejlighed til at sige til en del amerikanske medier, der har spurgt mig: Der er diskussion af alle ledere og regeringer i Nato".

Afslutningsvis fremhævede Mette Frederiksen, at Nato-topmødet havde været en succes, hvor man har styrket støtten til Ukraine og understreget, at Ukraines fremtid ligger i Nato.