Mette Frederiksen smed tirsdag pensions-'bombe': Nu taler hun ud

Emil Martesen

14 uger siden

|

14/08/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu taler hun ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2006 blev Velfærdsaftalen vedtaget af blandt andre Socialdemokratiet, og den slog blandt andet fast, at pensionsalderen i Danmark ikke skulle ligge fast, men derimod stige i takt med danskernes stigende forventede levealder.

Det betød i praksis, at pensionsalderen ville blive forskellig fra generation til generation, og at de unge generationer kunne se frem til at skulle arbejde i MANGE år.

Nu har statsminister Mette Frederiksen dog tilsyneladende trukket i håndbremsen, da hun mener, at reglerne om pensionsalder fra 2006 er uretfærdige og urealistiske.

Det har hun ifølge Berlingske udtalt i et nyt interview.

I interviewet slår hun fast, at det ikke er hverken retfærdigt eller realistisk, at danskerne skal arbejde så længe, som Velfærdsaftalen fra 2006 ønsker, og hun understreger, at pensionsalderen med den nuværende aftale stiger for meget.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ønsker derfor at genforhandle Velfærdsaftalen fra 2006 blandt andet med det formål at ændre reglerne om pensionsalderen.

Hun understreger dog i interviewet, at hun taler på vegne af sit parti - Socialdemokratiet - og ikke på vegne af hele regeringen, der som bekendt også består af Moderaterne og Venstre.

Vil ikke svare på, hvad det skal koste

Socialdemokratiet befinder sig i øjeblikket til sommergruppemøde, og i den forbindelse holdte de et pressemøde, hvor der var flere punkter på dagsordenen.

Men da der blev åbnet for spørgsmål faldt snakken hurtigt på pensionsforslaget.

Her blev Mette Frederiksen forholdt, hvad forslaget skal koste, men det vil statsministeren ikke svare på:

"Vi kommer ikke med en fiks og færdig model. Det gjorde vi heller ikke, da vi præsenterede Arne-pensionen", fortalte statsministeren, inden hun fortsatte:

"Det afgørende er, at vi lægger vores holdninger frem nu, og så tager vi en diskussion om det".

Diskussion om pensionsalderen bliver der også rig mulighed for, når regeringen snart præsenterer den nye finanslov, hvor der ifølge finansminister, Nicolai Wammen, er penge nok til at overveje pensionsalderen.