Mette Frederiksen med chokudmelding

Nicolai Busekist

133 uger siden

|

05/06/2022
Nyheder
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den danske statsminister er kommet med en chokerende udmelding.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er nu mindre end et år til næste valg, og derfor er det begyndt at være et af statsminister Mette Frederiksens fokuspunkter.

At der kun er omtrent et år til, at der er næste valg, har fået Mette Frederiksen til at invitere til forhandlinger om et nyt regeringssamarbejde.

Det har den danske statsminister gjort i et interview og en kronik, der er blevet bragt i Jyllands-Posten. Det sker nøjagtig fire år efter, at Mette Frederiksen på grundlovsdag tilbage i 2018 gjorde det klart, at Socialdemokratiet havde i sinde at gå til valg på en S-regering.

Nu har der været en socialdemokratisk regering i tre år, men sådan behøver det tilsyneladende ikke at blive ved med at være.

Mette Frederiksen er nemlig klar til at gå ind i forhandlinger om at danne en bredere regering, også med partier fra blå blok, såfremt det er hende, der efter næste valg får til opgave at lede forhandlingerne om en ny regering.

Til trods for dette, er det dog blevet gjort klart af Mette Frederiksen, at de har i sinde at gå til valg med henblik på at danne en S-regering.

"Nu er der mindre end et år til et valg, og vi bekender os til en et-parti-regering. Det er det, vi går til valg på og ønsker opbakning til. Men vi vil nu også gerne åbne en diskussion af, om der kan være en bred regering," lyder det fra Mette Frederiksen til Jyllands-Posten.

Derudover slår hun også fast, at hun mener, at det rette at gøre, er at åbne en diskussion, selvom der fortsat er omtrent et år til valget.

"Det er meget reelt og også rigtigt at åbne den diskussion, så danskerne kan forholde sig til det, også i god tid inden et valg," siger hun.

Ifølge DR er der tale om et meget markant kursskifte, som skal ses i lyset af, at De Radikale har meddelt, at de ikke har i sinde at lægge stemmer til, at der igen kommer en S-regering.