Mere end 150 sager: 22-årig seksuelt afpressede unge piger

Nicolai Busekist

217 uger siden

|

20/10/2020
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I næsten fire år (fra 2015 til 2019) har en 22-årig mand begået mere end 150 grove digitale overgreb på unge piger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ifølge anklageskriftet har han blandt andet afpresset sine ofre til at lave tarmrensninger og putte shampooflasker op analt, mens de filmede det til gerningsmanden. Det skriver DR.

Den 22-årige mands fremgangsmåde var både udspekuleret og voldsom.

DR har gransket anklageskriftet, hvori det fremgår, at den 22-årige har fået kontakt til sine ofre, hvoraf flere er helt ned til 11 år, gennem sociale medier som Snapchat.

Det gjorde han via en særlig masseforespørgsel, hvorefter en række af pigerne henvendte sig til ham. Efter at de har kontakte ham, har han forsøgt at få intime billeder eller oplysninger ud af pigerne.

Lykkedes han med dette, gik afpresningen i gang.

Truede sig til seksuelt video- og billedmateriale

Med trusler om, at billeder eller oplysninger blev delt, eller om at han ville slå pigernes familiemedlemmer ihjel, fik ham dem til at udføre grænseoverskridende ting over video.

Eksempelvis er der flere episoder, der involverer tis, tarmrensninger, og anal indførsel af shampooflasker. Episoderne omfatter dog også flere andre seksuelle handlinger.

Det fremgår også af anklageskriftet, at den 22-årige mand har videofilmet en voldtægt, som også er brugt til at true og afpresse de unge piger. Truslen lød angiveligt på, at han ville udsætte dem for det samme.

Efterfølgende har han afpresset pigerne til at udføre en række grove og grænseoverskridende ting. I mindst ét tilfælde har han også tvunget sig til samleje med et af ofrene.

Pigen blev truet med, at han ville offentliggøre nøgenbilleder fra en tidligere samtale mellem de to, hvis ikke hun indvilligede i at have samleje med ham.

Tiltalt for mere end 150 overgreb

I alt er han tiltalt for overgreb mod 169 piger i alderen 11 til 21 år. Ifølge specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik, Christian Mogensen, er det en sag uden sidestykke.

"I takt med at jeg kom længere og længere ned igennem anklageskriftet, gik det op for mig, at det er noget af det voldsomste, vi har set i Danmark. Det er helt ekstremt voldsomt og aggressivt," fortæller han til DR.

Sagen er kommet for retten, hvor den er blevet berammet til 30 dage. Den første retsdag fandt sted i Esbjerg tirsdag.

Den er af Anklagemyndigheden blevet rejst som en nævningesag. Det betyder, at de går efter en straf på min. fire års fængsel, såfremt den unge mand kendes skyldig.