Medicinsk mirakel: Lammet mand kan gå igen og bringer håb til handicappede verden over

Lotte Sørensen

10 år siden

|

21/10/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den tidligere brandmand Darek Fidyka må betegnes som lidt af et mirakel. På grund af et gigantisk gennembrud i lægevidenskaben har han genvundet følelsen fra brystet og ned, og nu er han ved at lære at gå igen.

Det skriver BBC.

I 2010 blev den bulgarske mand overfaldet og stukket med en kniv i ryggen. Her blev hans rygmarv skåret helt over, og han mistede førligheden fra brystet og ned. Fordi rygmarven nu var delt i to, var lægerne særdeles pessimistiske: De mente, at der kun var en procents chance for at få bare en anelse af følelsen tilbage.

Læs også: Rørende øjeblik: Her rejser syg mor sig kørestolen for at danse med nygift søn

Men forskere i London og den polske by Wroclaw har i samarbejde formået at sætte regenerende menneskeceller kaldet OEC ind i det otte milimeters mellemrum mellem de to dele af Darek Fidykas rygmarv. Langsomt begyndte nerverne at gendannes, og de to ender blev til sidst nærmest strikket sammen, så Darek Fidyka kunne begynde at mærke det nederste af sin krop igen.

Nu kan Darek Fidyka igen gå ved hjælp af rollator og bøjler på benene.

- Jeg mener, at dette er første gang, at en patient har været i stand til at regenere afskårede, lange rygmarvsnerver over en skade og genvinde bevægelighed og følelse, siger Geoffrey Raisman fra University College Londons institut for neurologi - manden bag forskningen i OEC-cellerne.

Læs også: Politiet fortalte et chokeret forældre-par, at deres søn var død: Men så fik de endnu et chok

Forskerne skal nu indsamle 10 millioner pund, svarende til over 94 millioner kroner, så de kan udføre operationen på yderligere ti patienter, så de kan teste og raffinere teknikken.

Darek Fidyka husker tydeligt, d ahan kunne begynde at mærke sine ben igen.

- Når det begynder at komme tilbage, føles det som om, at du begynder at leve dit liv igen, som om du bliver genfødt, siger han.