'Masterchef'-kok deler indkøbstip: Derfor køber han gerne 10 pakker af gangen

Emil Martesen

13 uger siden

|

21/08/2024
Nyheder
Foto: Dagens.dk
Foto: Dagens.dk
'Masterchef'-kokken deler et indkøbstip.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der kan ikke herskes tvivl om, at 'Masterchef'-kokken Thomas Herman brillerer i køkkenet.

Men det er tilsyneladende ikke kun i køkkenet, at kokken har en masse tricks i ærmet.

Han har nemlig løftet sløret for et særligt sparetip, som han gør brug af, når han lægger vejen forbi supermarkedet.

Når danskerne drager mod de lokale supermarkeder rundt om i landet, er det med vidt forskellig indstilling.

Nogen prioriterer økologi og de rette mærker, mens andre har nærstuderet tilbudsavisen for at gøre indkøbet så billigt som muligt.

En af de måder, hvorpå mange sparer penge når de handler, er ved at jage gule mærker.

Det er en metode, som den tidligere 'Masterchef'-kok Thomas Herman er stor tilhænger af.

Sådan lyder det fra kokken i B.T.s podcast 'Spar kassen'.

Storforbruger af dato-varer

Selvom kokken og kogebogsforfatteren ikke er kendt for at have en sparsom tilgang til madindkøb, har han nemlig de gule mærker som et økonomisk råd, han selv flittigt følger.

Thomas Herman afslører, at han er en stor tilhænger af at købe varer med sidste salgsdato.

Faktisk kalder han sig selv "storforbruger" af sidste-dato-varer.

Kærligheden til de gule mærker begyndte, da han sammen med Peter Aalbæk drev en grillbar på Nimb, hvor de solgte pølser produceret af Aalbæk.

Selvom pølserne nu er tilgængelige i supermarkederne til en høj pris, finder Herman dem ofte nedsat tæt på sidste salgsdato.

Det har resulteret i betydelige besparelser for Thomas Herman, der ofte køber store mængder af pølser og kød til reducerede priser. Han beskriver sin strategi med entusiasme:

"Og jeg ved, at på et eller andet tidspunkt, så ligger der 10 pakker ovre i den der sidste salgsdato-disk. Og så køber jeg dem alle sammen."

Thomas Hermans fryser er derfor ofte fyldt med økologisk kød og andre kvalitetsvarer, som han har erhvervet til en brøkdel af prisen.