Martin Jensen er single: Forlovelsen er brudt

Mathias Busekist

181 uger siden

|

23/05/2021
Nyheder
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Forlovelsen er blevet brudt og Martin Jensen og Natasha Samsara er ikke længere sammen.

Dagens topnyheder

Martin Jensen, som i flere år var et ukendt ansigt i Danmark, men samtidig var verdenskendt, er blevet single. 

Det bekræfter hovedpersonen, som i øjeblikket befinder sig i Dubai i forbindelse med noget arbejde, over for Ekstra Bladet søndag aften, da de fangede ham over telefonen. 

Martin Jensen og Natasha blev ellers forlovet i december, hvorfor man altså ikke skal langt tilbage, hvis man skal finde dagen, hvor Martin Jensen, midt i en solnedgang på en strand på Maldiverne, havde samlet mod til at spørge Natasha, om hun ville gifte sig med ham. 

Hun svarede ja.

Parret kom dog aldrig i gang med at planlægge brylluppet, hvilket de nu naturligvis heller ikke kommer til, da det er blevet brudt. 

Martin Jensen fortæller blandt andet til Ekstra Bladet, at bruddet skyldes, at de er forskellige steder i livet. 

"Jeg tror bare lidt, vi er to forskellige steder i vores liv lige nu. Hun er flyttet til Danmark, og det kan godt være svært, når man forlader alle sine venner og sin familie. Og vi kan ikke få lov til at rejse," kommer det fra Martin Jensen til Ekstra Bladet, hvorefter han fastslår, at der ikke er nogen sure miner imellem dem, og at de stadig taler godt sammen. 

Han fortæller efterfølgende, at corona-pandemien også har spillet en rolle, da de ofte fandt dem selv føle sig fanget i deres lejlighed, hvor Martin mener, de har været lidt for meget. 

"Ja, det er nok det, der har været lidt for meget. Og hvis man ikke kan det, så er det nok heller ikke resten af livet, man skal bruge sammen," siger han. 

Som bekendt, så formåede Martin Jensen om muligt at blive et mere kendt ansigt i Danmark, efter han valgte at medvirke i "X Factor", hvor han dog måtte tage afsked med sin første sæson i dommerpanelet i starten af april. 

Det burde have skabt noget frirum i kalenderne, som kunne have været blevet brugt til at planlægge brylluppet, men parret var fast besluttet på at vente. De ville nemlig først giftes, når corona-tiden var overstået. 

De fik talt om, hvad de ønskede, men de kom altså aldrig frem til noget konkret. 

Det er værd at notere, at hvis man har gjort sig forhåbninger om, at Martin Jesnen tager en sæson mere, så skal man ikke blive overrasket, hvis dette ikke ender med at blive en realitet.

Han fortalte nemlig til B.T., at han udelukkende valgte at være med, da han ønskede at se nogle penge rulle ind på sin konto.