Mange penge at spare: Her kan du få billig benzin

Mathias Nielsen

124 uger siden

|

05/08/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Benzinen er væsentligt billigere, og det skabte trafik torsdag aften.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis der er noget, som kan få de danske biler i gang, så er det billig benzin. Krigen i Ukraine har for alvor sat lup under inflationen, som for øjeblikket er væsentligt højere end normalt.

Derfor vil alle gerne spare hvor der sparres kan. Af og til åbner nye tankstationer op, hvor der på åbningsdagen typisk er billigere brændstof at hente.

Mange har ønsket at politikerne sætter afgiften på brændstof ned for at imødekomme de høje priser, men det er ikke sket endnu. Til gengæld har man gjort netop dette i Tyskland. Og her falder priserne lige nu.

I Flensborg var prisen på såkaldt superbenzin - oktan 100 - torsdag aften blot 1,60 euro - 11,90 danske kroner. Det er cirka 4 kroner billigere end i Danmark. Tanker du derfor 50 liter, så sparer du altså hele 200 kroner.

Det var ikke gået ubemærket hen, for torsdag aften var der stor travlhed på flere tankstationer i Flensborg. Selv efter afgifterne blev sænket med virkning fra 1, juni var priserne omkring 20 cent højere per liter end torsdag aften. For hele dagen fortsatte literprisen med at dale.

På flere tankstationer i Flensborg og omegn kostede en liter diesel under 1,80 euro, superbenzin kunne købes for cirka 1,60 euro per liter. Det er samme prisniveau som før invasionen af Ukraine startede den 24. februar.

Priserne faldt lige i eftermiddagens myldretid, og rigtige mange kørte spontant ind for at fylde op. Ved en tankstation på Industriweg i Harreslev ragede køen helt ud på vejen og blokerede trafikken. Flere end 20 biler stod i kø ved standerne omkring klokken 17.30, skriver Flensborg Avis.

Hvis priserne fortsætter på dette niveau, så forventes mange danskere i de kommende dage at tage turen mod syd for at nyde godt af det væsentligt billigere brændstof.