Mange får det ikke udnyttet: Dette særlige tillæg kan give pensionister op til 25.800 kroner

Emil Martesen

14 uger siden

|

19/09/2024
Nyheder
Foto: aof3061/Shutterstock
Foto: aof3061/Shutterstock
Mange får det ikke udnyttet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De kolde måneder står for døren, og det kan for mange betyde, at der skal bruges lidt ekstra energi på at holde hjemmet varmt.

Ekstra energi giver en ekstraudgift på varmeregningen, og med det seneste års prisstigninger lagt oven i puljen, kan det være svært at få enderne til at mødes rent økonomisk, hvis man er pensionist.

Der er mange, som er på pension i Danmark, der ikke nødvendigvis er klar over, at det faktisk er muligt at få et varmetillæg, så man kan få hjælp til at dække sine varmeudgifter.

Man kan kun få tilskud til selve varmeudgiften - altså ikke ting som vedligeholdelse og serviceaftaler.

Disse danskere kan søge

Ifølge borger.dk kan du søge om varmetillæg, hvis du er folkepensionist eller tilkendt førtidspension før 2003. Det gælder uanset, om du er lejer eller ejer.

Vær opmærksom på, at der kun er én i husstanden, der kan få varmetillæg. 

For at få varmetillæg skal du derudover have:

  • varmeudgifter over 5.800 kroner i 2024 eller 5.600 kroner i 2023 om året som enlig og 8.700 kroner i 2024 eller 8.400 kroner i 2023 om året som samlevende

  • have en tillægsprocent over 0.

To pensionister, der bor i samme husstand, men ikke kan indgå ægteskab (fx søskende) kan dog begge få varmetillæg.

Så meget kan du få

Udbetaling Danmark beregner, hvor meget du kan få i varmetillæg ud fra dine varmeudgifter de sidste tre år og størrelsen på din personlige tillægsprocent.

Du kan få dækket den del af dine varmeudgifter, der er højere end:

  • 5.800 kroner i 2024 og 5.600 kroner i 2023 om året, hvis du er enlig

  • 8.700 kroner i 2024 og 8.400 kroner i 2023 om året, hvis du er gift/samlevende 

Du kan dog 'kun' få dækket varmeudgifter op til 25.800 kroner.

Er I mere end to voksne i husstanden, sættes maksimum op med 8.500 kroner i 2024 og  7.700 kroner i 2023 er. person over 18 år ud over jer to.

Prøv beregneren

Det kan være lidt af en mundfuld at skulle finde ud af, hvad man faktisk kan få i varmetillæg, hvis man selv skal sidde og regne det ud.

Derfor har det offentlige faktisk lavet en beregner, der kan hjælpe dig med at beregne, hvad du kan få i varmetillæg.

Du kan finde beregneren på borger.dk ved at trykke her.