Magnus Heunicke melder ud efter smittestigning: 'Risikoniveauet opjusteres'

Nicolai Busekist

131 uger siden

|

17/06/2022
Nyheder
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den danske sundhedsminister, Magnus Heunicke, har meldt ud, at man har truffet en beslutning om at hæve risikoniveauet i en enkelt region.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I de seneste uger har Statens Serum Institut (SSI) meldt om en stigning i coronasmitten, hvilket skulle være forårsaget af en ny undervariant ved navn BA.5.

Mellem uge 22 og uge 23 steg antallet af nye tilfælde med coronavirus med 53%. Det er svarende til en incidens i uge 23 på 99 tilfælde per. 100.000 indbyggere hvilket blev afsløret i den seneste tendensrapport fra Statens Serum Institut.

I rapporten fremgår det også, at det især er undervarianten BA.5, der er hastigt voksende, og i uge 23 stod den for cirka 29% af de sekventerede prøver.

Undervarianterne BA.2.12.1 og BA.4 stiger dog også fortsat, men dog med en lavere hastighed end BA.5, der frem til midten af maj stod for mindre end 1% af de ugentligt sekventerede prøver.

"Indtil midten af maj udgjorde BA.5 mindre end 1% af de ugentligt sekventerede prøver, men hen imod slutningen af maj, at kan vi se at denne variant, er i vækst. Nu kan vi se, at BA. 5 har godt fat, og vi forventer, at den er dominerende hen imod sommerferien," siger Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i SSI.

Som et resultat af, at man nu igen oplever, at der er stigning i coronasmitten, har man i Sundhedsministeriet truffet en beslutning om, at man hæver risikoniveauet til niveau 2 i Region Hovedstaden.

Det afslører sundhedsminister Magnus Heunicke i et kort opslag på det sociale medie Twitter.

Her skriver han, at det er en beslutning, der er blevet truffet på bagrund af stigninger i både smitte og indlæggelse, om end det er et fra 'lavt udgangspunkt'.

"Risikoniveauet opjusteres til niveau 2 i Region Hovedstaden. Det sker pba. stigninger i smitte og indlæggelser, dog fra et lavt udgangspunkt. Vurderingen er, at der er potentiale for lav sygdomsbyrde. I de resterende regioner fastholdes risikoniveauet på niveau 1," skriver han.

Ifølge SSI er det Region Hovedstanden, der har den højeste incidens, da den her lyder på 121 per 100.000 indbyggere. Smitteforekomsten stiger desuden i alle aldersgrupper, men er dog højest blandt de 50 til 69-årige.