Mærkværdigt syn i Netto, Føtex m.fl. har fået kunderne til at undre sig: Her er svaret

Jesper Bengtson

64 uger siden

|

27/09/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Har du undret dig?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du er en af dem, der har undret dig over at blive betjent af en medarbejder i uniform, får du svaret her.

I dag er der flere kunder der har undret sig over et helt særligt syn på arbejdspladser landet over - blandt andet i Salling Groups butikker, Netto, Føtex og Bilka.

Onsdag har medarbejdere nemlig gået rundt iført uniformer, fordi det er ‘uniform-på-jobbet-dag’.

Det vil sige, at frivillige i Hjemmeværnet (omtrent 43.000 borgere, hvor 13.000 af dem er inaktive, red.) og reservister i Forsvaret (cirka 3.000 borgere) gennemfører deres arbejdsdag i noget ganske utraditionelt tøj, som ellers hører fritiden til.

Det skriver Jyllands-Posten.

Troels Lund Poulsen fra Venstre har været en del af de bærende kræfter i henhold til at få dagen indført:

“Uniform på jobbet-dag er en anledning til at synliggøre og anerkende den uvurderlige indsats, som Forsvarets reservister og frivillige i Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten yder i ekstraordinære situationer”, siger han.

Den ‘nye dag’ er blevet taget imod med åbne arme af Salling Group, der står bag mange af de populære dagligvareforretninger i landet.

Koncernen har endda opfordret medarbejderne til at tage deres uniformer på, såfremt de har en naturligvis.

“Vi er med i Uniform på jobbet-dagen, fordi vi synes, det er en god anledning til at anerkende reservister og frivillige, som trækker i uniform”, lyder det fra Christian Dahl, der er HR-chef i Netto.

Selvom han udmærket er klar over, at nogle kunder vil kigge lidt skævt til en medarbejder i uniform, så står han fast på, at det er vigtigt at takke alle de frivillige for deres kæmpe indsats.