I 2025 er det slut med denne vare i Netto, Føtex og Bilka

Henrik Rothenbücher

63 uger siden

|

07/09/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Fra 2025 bliver produktet fjernet fra hylderne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2022 nåede Salling Group i mål med ambitionen om at udfase hurtigtvoksende kyllinger fra det faste ferske sortiment i Netto, føtex og Bilka. Nu sætter dagligvarekoncernen nye mål for den totale udfasning, hvor næste step er en udfasning på kampagneprodukter – herunder spot og kampagnevarer i 2025.

Desuden skruer Føtex, Bilka og Netto løbende ned for markedsføringen af hurtigtvoksende kyllinger i bl.a. tilbudsaviser samt skiltning i butikker og varehuse. Kyllingerne vil fremover være af langsommere voksende racer og derfor være mærket med minimum 1 hjerte fra det statslige dyrevelfærdsmærke.

Vigtige skridt frem mod komplet udfasning af hurtigt voksende kyllinger.

- Vi vil bidrage til at løfte dyrevelfærden i alle de kategorier, hvor kylling indgår som ingrediens, så vi kan tilbyde et bredest muligt sortiment uden hurtigtvoksende kyllinger, hvad enten man handler i Netto, føtex eller Bilka. Undervejs skal vi have kunderne og leverandørerne med på rejsen, og derfor er det ideelt at fortsætte den gradvise udfasning af hurtigtvoksende kyllinger, siger Henrik Vinther Olesen, bæredygtighedsdirektør i Salling Group.

Det handler om at løfte fra bunden

Salling Groups mål er at udfase hurtigtvoksende kyllinger i alle produktkategorier og dermed give hele kategorien et løft fra bunden for at løfte dyrevelfærden strukturelt og sikre bedre pladsforhold. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

I løbet af de sidste år har dyreværnsorganisationen Anima været med på rejsen som tæt sparringspartner for Salling Group.

- Salling Group tager endnu et vigtigt skridt frem og signalerer til resten af markedet, at der ikke er nogen fremtid for turbokyllinger. Turbokylling er officielt blevet de nye burhøns nu, og det er kun et spørgsmål om tid, før vi alle lykkeligvis kan klappe hinanden på skuldrene over, at vi går foran i Danmark på dette område, udtaler Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i Anima.

Da hurtigtvoksende kyllinger stadig er en stor del af den samlede produktion i Danmark vil udfasningen ske i takt med, at producenterne øger produktionen af langsommere voksende kyllinger, og Salling Group arbejder på at integrere flere produkter med højere dyrevelfærd.

Fakta om Salling Groups handlingsplan for kyllinger:

  • Siden 2022 har alle ferske kyllinger i det faste sortiment været langsommere voksende racer

  • Inden udgangen af 2025 vil hele det ferske sortiment inkl. spot og kampagnevarer være langsommere voksende racer. Inden udgangen af 2026 vil kyllinger på frost i det faste sortiment være af langsommere voksende racer

  • Markedsføringen af hurtigt voksende kyllinger skrues løbende ned i perioden frem mod udfasning

  • Kyllingerne vil fremover være af langsommere voksende racer og derfor være mærket med minimum 1 hjerte fra det statslige dyrevelfærdsmærke

  • Det skal være muligt for kunderne at møde flere niveauer af dyrevelfærd i køledisken og her bruger Salling Group det statskontrollede dyrevelfærdsmærket, det går fra 1 til 3 hjerter, som pejlemærke

  • Salling Groups mål er en komplet udfasning.