Lise Nørgaard melder ud: Nu sker det

Julie Møller

205 uger siden

|

12/01/2021
Nyheder
Foto: Gyldendal PR, fotograf: Franne Voigt.
Foto: Gyldendal PR, fotograf: Franne Voigt.
Der har været ekstra meget interesse for Lise Nørgaard i den seneste tid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lise Nørgaard, kvinden der blandt andet står bag tv-serien Matador, har tidligere meldt ud, at når hun fik tilbuddet om en vaccine mod corona, så slog hun til.

Nu er det kommet tæt på. Det fortæller hun til Se & Hør.

“Jeg får vaccinen i denne uge. Men du skal ikke skrive hvornår,” siger Lise Nørgaard, der kan fejre sin 104-års fødselsdag i juni. 

Lise Nørgaard får sit første stik i den uge og det andet inden for de kommende tre uger, skriver bladet. 

Ligesom mange andre så længes hun efter en mere normal hverdag, og det er derfor, hun siger ja tak til vaccinen. Derudover ser hun også frem til, at interessen for hendes person daler lidt igen. Forskellige medier har ringet i tide og utide for at høre, hvornår hun skal vaccineres. Det behøver de ikke længere, for det kommer til at ske i denne uge, forklarer hun.

Startede den 27. december

Den 27. december blev de første i Danmark vaccineret mod COVID-19. Det var beboere på plejehjem og andre ældre i risiko for alvorligt forløb af COVID-19, samt udvalgt frontpersonale i sundhedsvæsenet og i ældreplejen, der var først i køen. I takt med at Danmark får flere leverancer af vacciner, vil tilbuddet om en vaccine mod coronavirus blive tilbudt til flere risikogrupper, og i løbet af 2021 vil alle få muligheden for at blive gratis vaccineret mod COVID-19, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Statens Serum Institut overvåger covid-19-vaccination i det danske samfund, på samme måde som andre vaccinationer overvåges. Derfor kan man fra dag til dag følge med i, hvor mange danskere der er påbegyndt et covid-19-vaccinationsforløb. De seneste tal viser, at 117.104 personer har fået første stik.