Den hollandske kunstner Bart Jansen har tidligere chokeret, da han for nogle år siden byggede en helikopter ud sin døde kat, og nu har han nye vilde planer, skriver Mirror.
Nu vil han forsøge at bygge en fjernstyret undervandsubåd af en død grævling, som hans ven har fundet i en nationalpark.
Bart Jansen løftede sløret for den temmelig bizarre plan i et interview med Business Insider.
Navnet på 'kunstværket' skal være 'Das Boot', der er et ordspil mellem den legendariske tyske ubådsfilm af samme navn og ordet das, der er det hollandske ord for grævling.
Projektet blev indledt i sidste uge, hvor grævlingen blev pelset og Bart Jansen bestilte en motor til ubåden. Grævlinge er fredet i Holland, så han skulle aflevere en erklæring om, at dyret havde lidt en naturlig død, og han får sandsynligvis ikke lov til at rejse ud af Holland med sin undervandsubåd.