Lars føler sig 'snydt' i Coop 365-discount: "Begge gange har det været umuligt"

Emil Martesen

8 uger siden

|

23/10/2024
Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Lars føler sig 'snydt' i Coop 365-discount.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er ikke noget som flere penge mellem hænderne, hvorfor betegnelsen 'tilbudsjæger' er blevet mere og mere aktuel.

Det er nemlig ingens næse gået forbi, at priserne har taget et markant nøk opad de seneste år.

Lars Nielsen er en af de forbrugere, som går under betegnelsen tilbudsjæger.

Over for B.T. sætter han nu ord på, at han af og til støder på udfordringer i Coop - for her er det nemlig ikke altid lige let at få overblikket over hans indkøb.

Lars Nielsen oplever nemlig, at det er svært at gennemskue priserne på de enkelte varer, når rabatter ikke tydeligt fremgår af bonen:

"Jeg har handlet hos Coop i Hinnerup, og min søn har handlet i 365discount inde i Aarhus, og begge gange har det været umuligt for os at se, hvad varerne har kostet hver især", siger han.

"Det er fuldstændigt håbløst. Jeg er rabatjæger, og det var jo derfor, jeg gik i Coop", siger han videre.

Han undrer sig over, at en stor virksomhed som Coop, med over 100 års erfaring, ikke har formået at lave en mere gennemsigtig bon, hvor både normalpris og rabat er tydeligt angivet.

Han pointerer, at han ofte kun har få sekunder til at kontrollere sin bon i butikken, og når rabatterne ikke er klart markeret, bliver det nærmest umuligt at sikre sig, at han har fået den korrekte rabat.

Coop erkender

Coop er klar over problemet og arbejder på at løse det.

Ifølge Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop, sker problemet især, når flere varer er på tilbud samtidig, eller når kunder benytter selvbetjening.

Han forklarer, at de arbejder på at løse problemet, så det fremover bliver letter for kunderne at gennemskue rabatten på de forskellige varer.

Kunder som Lars Nielsen håber nu på en snarlig løsning, så de kan handle uden tvivl om priserne.