Læserbrev af Lis Ravn Ebbesen, gruppeformand for SF og byrådsmedlem, Lindealle 18, 6000 Kolding.
Uddannelsesudvalget stemte imod SFs ønske om at lave en Kolding aftale med Kolding lærerkreds som følge af lov 409. I stedet har udvalget vedtaget et administrationsgrundlag.
Grundlaget fastlægger nogle rammer for skolelederens måde at tilrettelægge noget af lærerenes arbejdet på. Det betyder at byrådet flertal har besluttet at lov 409 og lærerens fulde tilstedeværelse på skolerne gælder.
Da lærerne derved har fået det, KL kalder en ”normaliseret arbejdsdag fra 8-16”. Det betyder, at lærerne i lighed med andre har fri, når de tager hjem. Og at forældre kun kan kontakte lærerne i arbejdstiden, eller blive indkaldt til møder i samme tidsrum.
I SF mener vi det er et politisk ansvar byrådet må tage på sig. Fremfor det bliver en konflikt mellem den enkelte lærer og forældrene.
At Koldings folkeskoler nu skal arbejdstilrettelægge lærerne arbejdstid på denne måde, er udelukkende et politisk ansvar. Kolding Byråd kunne have valgt en Kolding aftale i lighed med, hvad mange kommuner har gjort.
SF opfordrer byrådets flertal til at tage sit ansvar på sig. Det kan ske ved i lighed med Thisted kommune at skrive til samtlige forældre.
Det vil ligge i god forlængelse af den debat, der har været i hovedmedudvalget om at tage politisk ansvar for politiske beslutninger, også når de er upopulære i befolkningen, fremfor at overlade det til den enkelte medarbejder eller faggruppe.
Ligeledes opfordrer SF til at forældrene generelt informeres grundig om folkeskolereformens betydning for deres barns skolegang, idet ca 56 procent på landsplan er meget usikker på hvad den vil betyde.
Så det er rigtig vigtigt at forældrene informeres grundigt, siger SFeren afslutningsvis.