Læs de rørende ord: One Direction reagerer på Liam Paynes død

Nicolai H

8 uger siden

|

18/10/2024
Nyheder
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Nu bryder de andre medlemmer af det tidligere boyband tavsheden om den afdøde sanger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den musikalske verden er i chok efter nyheden om Liam Paynes tragiske død, og ingen føler det tungere end hans tidligere bandmedlemmer fra One Direction.

Harry Styles, Niall Horan, Louis Tomlinson og Zayn Malik har på gruppens Instagram-profil udsendt en fælles udtalelse, der udtrykker deres dybe sorg og kærlighed til deres "bror," som de nu har mistet.

I deres hjertegribende udtalelse til BBC skriver de fire tidligere bandmedlemmer, at nyheden om Liams død har ramt dem hårdt.

"Vi er fuldstændig knuste over nyheden om Liams død. Med tiden, og når alle er i stand til det, vil der være mere at sige. Men for nu vil vi tage noget tid til at sørge og bearbejde tabet af vores bror, som vi elskede højt."

En kærlig tanke til fansene

Samtidig sender de fire bandmedlemmer deres tanker til de millioner af fans, der gennem årene har støttet både Liam og bandet.

"Minderne, vi delte med ham, vil blive værdsat for evigt. For nu er vores tanker med hans familie, hans venner og de fans, som elskede ham sammen med os. Vi vil savne ham frygteligt. Vi elsker dig Liam," lyder det i deres udtalelse.

En tragisk afslutning på et svært liv

Liam Payne blev fundet død på et hotel i Buenos Aires, Argentina, hvor politiet bekræftede, at den 31-årige sanger var død efter et fald fra tredje etage. Lokale medier har rapporteret, at politiet rykkede ud efter meldinger om en "aggressiv mand, der kunne være påvirket af stoffer og alkohol."

Den mørke side af Paynes liv er noget medier og fans verden over har været klar over, og har fulgt på tæt hånd.Den enorme succes, som bandet oplevede, var en svær tid for den afdøde 31-årige musiker, der kæmpede med både alkohol- og pillemisbrug. Efter bandets opløsning i 2016 arbejdede han på soloprojekter, men hans karriere formåede aldrig at nå samme højder som i One Direction-æraen.

Liam efterlader sig sønnen Bear, som han fik sammen med den tidligere 'X Factor'-dommer Cheryl Cole. Mellem 2016 og 2018 dannede Liam og Cheryl par, og deres søn blev født i 2017.