Kun få danskere ved det: Dette skal arbejdspladsen faktisk betale for dem

Emil Martesen

57 uger siden

|

16/10/2023
Nyheder
Foto: Louis Nielsen
Foto: Louis Nielsen
Kun få danskere ved, at arbejdspladsen faktisk skal betale dette for dem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Er du en af de danskere, som hver dag arbejder ved en computerskærm, så har du ifølge Arbejdstilsynet ret til at få en skærmbrille betalt af din arbejdsgiver. Den regel kender langt fra alle dog til.

I en rundspørge, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen, svarer 59 procent af de adspurgte, at de ikke var klar over, at skærmbriller til jobbet er en ret for lønmodtagere, som arbejder regelmæssigt og længerevarende ved en skærm.

Hos Louis Nielsen møder optikerne også jævnligt kunder, som oplever gener ved skærmarbejde såsom hovedpine og trætte øjne. Ud over generne er fællesnævneren ofte, at kunderne ikke er klar over, at de har ret til at få en synstest og eventuel skærmbrille betalt af deres arbejdsgiver.

Det forklarer Anders Lindby, som er glasspecialist hos Louis Nielsen.

Ondt i hoved og øjne

Pernille Hoberg Markussen på 47 år fra Brabrand er projektleder i IT-virksomheden Elbek og Vejrup. Hun arbejder en stor del af hverdagen foran en eller flere computerskærme. For hende er skærmbrillen et vigtigt arbejdsredskab – på linje med kalendere og excelark:

"Før jeg fik skærmbriller, havde jeg ofte hovedpine og ondt i øjnene i løbet af arbejdsdagen. Det stoppede, da jeg fik briller, som gjorde mit syn skarpt foran skærmen," siger hun.

Hun har brugt skærmbriller fast i 10 år. Pernille Hoberg Markussen bruger også brillerne på hjemmearbejdsdage, hvor hun sidder med sin bærbare computer:

"Når skærmen er lille som på en bærbar computer, mærker jeg ekstra meget, at brillerne hjælper mine øjne til at stille skarpt. Så behøver jeg ikke bruge energi på det i løbet af arbejdsdagen," siger hun.

Kan give hovedpine og koncentrationsbesvær

Behovet for en brille til at se skærmen og ting på skrivebordet skarpt er helt almindeligt og opstår hos rigtig mange med skærmarbejde, understreger Anders Lindby:

"Hvis du har svært ved at se skærmen skarpt på jobbet, kan det gå ud over din koncentrationsevne og give smerter i hoved og nakke. Bruger du en almindelig flerstyrkebrille til computerarbejde, kan det give nakkesmerter, fordi du læner nakken bagover for at se gennem læsefeltet. Her kan en skærmbrille være den ideelle løsning, fordi glasset er præcist tilpasset til afstanden hen til skærmen," siger han.

I oktober sætter Louis Nielsen særligt fokus på at passe på synet på jobbet, da det er temaet for Synets Dag den 12. oktober 2023. Dagen fejres verden over som World Sight Day, hvor bl.a. WHO har fokus på synet.

Undersøgelsen er lavet af Voxmeter for Louis Nielsen. Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra den 11. september 2023 til den 17. september 202,3 og der er indsamlet data fra i alt 1.001 respondenter.