Kun Boe og Mogensen skuffede i EM-semifinalen

admin

10 år siden

|

26/04/2014

Dagens topnyheder

8 ud af 10 semifinaler ved badminton-EM i russiske Kasan havde dansk deltagelse, og det gik ganske godt indtil lørdagens sidste kamp.

Her tabte den førsteseedede danske herredouble med Mathias Boe og Carsten Mogensen i tre sæt til et russisk par. 19-21, 21-18, 18-21 tabte danskerne til de tredjeseedede Vladimir Ivanov og Ivan Sozonov.

Søndag er der dog dansk deltagelse i samtlige finaler. Det bliver garanti til guld i damedouble. Her mødes Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl og Line Damkjær Kruse/Marie Røpke.

Dansk guld er også sikret mixeddouble. Her er det Joachim Fischer Nielsen/Christinna Pedersen, der møder Mads Pieler Kolding/Kamilla Rytter Juhl.

Selvom Boe og Mogensen tabte, så er Danmark repræsenteret i finalen i herredouble ved Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding.

I single er både Jan Ø. Jørgensen og Anna Thea Madsen i finalen.

/ritzau/