Kort før X Factor-finalen: I år er ikke som de andre år

Emil Martesen

33 uger siden

|

05/04/2024
Nyheder
Foto: Lasse Lagoni / TV 2
Foto: Lasse Lagoni / TV 2
I år er ikke som de andre år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Inden længe tages der hul på dette års udgave af X Factor-finalen.

Og det er de tre forhåndsfavoritter, der i fredagens X Factor-finale skal forsøge at gå hele vejen og vinde 2024-udgaven af det populære fredagsshow.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

”Der har været overraskelser undervejs, men i bund og grund er det de tre rigtige og forventede deltagere, der er i finalen. Vi havde fra starten Helene Frank, Selmani og Christian Oprea som klare favoritter til at nå finalen, så det kommer ikke som en overraskelse for os, at de nu står der. Normalt er X Factor lige så meget en popularitetskonkurrence som en sangkonkurrence, men i år er det som om, at showet for alvor har handlet om deltagernes evner bag mikrofonen på scenen: X Factor er blevet til en rigtig sangkonkurrence", lyder konstateringen fra Danske Spils oddssætter og X Factor-ekspert, Mathias Reimer Larsen, der i årevis har fulgt showet tæt fra sidelinjen.

Af samme grund har han også svært ved at udpege en sikker vinder før finalen, for alt afhænger af præstationerne på aftenen:

”Jeg kan ikke mindes, at en finale har virket så tæt før, og jeg er faktisk lidt usikker på, hvem favoritten er. Det er næsten som om vores krystalkugle er blevet en lille smule uklar i billedet her på målstregen. Helene Frank virker fortsat til at være både dommernes og seernes darling, og hun er derfor trods alt vores favorit før det endelige opgør fredag aften. Men.... vi sidder også med en følelse af, at alt kan ske. Hele sæsonen igennem har det virket som om, deltagernes performance på aftenen har været meget afgørende for seernes stemmer, og vi tror på, at det også gælder i finalen", siger Mathias Reimer Larsen og sammenfatter:

”Hvis Oprea eller Selmani kan diske op med noget overraskende, omfavnende og imponerende, så er sejren heller ikke længere væk end én god sang. Nok er Helene Frank favorit, men i vores optik er X Factor 2024 stadig helt åben lige til det sidste, og det virker til, at vores kunder har samme opfattelse. 33 procent tror på Helene, 27 procent på Oprea og 22 procent har gættet på Selmani, mens resten har troet på en af de deltagere, der ikke har nået finalen", remser Mathias Reimer Larsen op.

Følg med på TV2 når årets X Factor afgøres fredag aften fra klokken 20.