Kongehuset melder ud: Prinsesse trækker sig

Emil Martesen

7 uger siden

|

02/10/2024
Nyheder
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Prinsessen trækker sig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter mere end tre årtier er det slut.

Prinsesse Benedikte har nemlig valgt at trække sig fra sin rolle som protektor i Dansk Ride Forbund.

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse ifølge Ekstra Bladet.

"Som følge af den verserende konflikt i Dansk Ride Forbund har H.K.H. Prinsesse Benedikte valgt at stoppe som protektor", lyder det fra dem.

Baggrunden for prinsessens beslutning skal nemlig ses i lyset af de seneste måneders kaos og stridigheder i Dansk Ride Forbunds ledelse.

Bestyrelsen har været ramt af interne magtkampe, hvor fire medlemmer har forsøgt at afsætte formand Dan Boyter offentligt.

Ikke den eneste uro

Konflikten har sat forbundet under pres, men det er ikke det eneste, der har skabt uro.

Forbundet har også været skandaleramt af sager om overbelastning af heste, hvor blå tunger hos dyrene har indikeret mistrivsel.

Særligt under OL i Paris blev der rettet fokus mod danske dressurryttere, efter at mediet Idrætsmonitor bragte historier om heste med blå tunger – et fænomen, eksperter påpeger som tegn på dårlig behandling.

Men det stopper ikke her.

Oven i disse problemer blev en video, der viser piskeslag mod en hest, offentliggjort, hvilket fik OL-rytteren Carina Cassøe Krüth til at trække sig fra konkurrencen kort før legene.

Mangler svar

Pressemeddelelsen fra Kongehuset uddyber ikke, om det udelukkende er den interne konflikt i Dansk Ride Forbund, eller om de mange beskyldninger om hestemishandling også har haft indflydelse på prinsessens beslutning om at trække sig som protektor.

Forbundet selv er fortsat under lup, og formand Dan Boyter undersøges i øjeblikket af Dansk Idrætsforbunds Etiske Komité, efter at fire bestyrelsesmedlemmer har indgivet en klage mod ham.