Kongehuset deler detaljer om tronskiftet: Sådan kommer kroningen til at foregå

Nicolai Busekist

51 uger siden

|

04/01/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danmark får snart en ny konge, når kronprins Frederik den 14. januar overtage tronen. Nu har Kongehuset offentliggjort flere detaljer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Traditionen tro sad dronning Margrethe klar til at holde sin tale nytårsaften. Hvad kun ganske få var blevet orienteret om på forhånd var, at hun havde i sinde at abdicere.

Det er bestemt ikke hver dag, at det sker i Danmark. Derimod er det første gang i 900 år, at det sker her i landet.

"Når H.M. Dronningen på Statsrådet søndag den 14. januar 2024 abdicerer, er det første gang i næsten 900 år, at det sker i Danmark – der er således tale om en ekstraordinær og historisk begivenhed," skriver Kongehuset på den officielle hjemmeside.

Efterfølgende har mange sat spørgsmålstegn ved, hvad der konkret skal ske, når tronskiftet finder sted den 14. januar.

Indtil videre er det ikke mange detaljer, der er blevet offentliggjort af Kongehuset. Dette er der nu blevet lavet om på, da der er blevet offentliggjort en tidsplan for for tronskiftet i et opslag på Instagram.

Her fremgår det, at processen starter med et statsråd på Christiansborg Slot, hvilket finder sted kl. 14.00. Her vil både kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og prins Christian deltage.

"H.K.H. Kronprinsen vil således ankomme til Christiansborg Slot som kronprins og forlade det som konge," har Kongehuset tidligere skrevet ifølge Ekstra Bladet.

Kronprins Frederik er dog ikke den eneste, der får en ny titel. Det samme er tilfældet for både kronprinsesse Mary og prins Christian, der fremover vil skulle tituleres som dronning Mary og kronprins Christian.

Kl. 15.00 bliver kronprins Frederik udråbt som kong Frederik 10. Det kommer til at ske fra balkonen på Christiansborg Slot.

To timer senere, kl. 17.00, er der overførsel af de kongelige faner fra Christian IX’s Palæ til Frederik VIII’s Palæ ved Amalienborg. Det oplyses også, at der vil blive offentliggjort nærmere detaljer for programmet senere.