56-årig mand kørte ud i snestorm for at give et lift: Da han havde sat ham af ringede han straks til politiet

Kamille Isaksen

51 uger siden

|

04/01/2024
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Hvad der skulle have været en god gerning, endte ud i et farligt drama.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En tilsyneladende almindelig køretur i det midtjyske snevejr eskalerede onsdag aften til en voldelig episode, der førte til en 31-årig mands anholdelse.

Det skriver TV 2

En 56-årig mand blev truet og slået af den yngre mand, som han havde tilbudt at køre fra Herning til Ikast.

Ifølge Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning startede episoden, da den 56-årige mand, der ikke kendte den 31-årige på forhånd, indvilligede i at køre ham.

Turen forværredes, da den 56-årige chauffør kørte fast i sneen og overvejede at vende om. Det resulterede i, at den 31-årige passager angreb ham. "Men den 31-årige ville hjem til Ikast, så han slog den 56-årige i både ansigtet og på kroppen, ligesom han truede ham med kniv til at fortsætte," siger Smedegaard.

Efter at have afleveret den aggressive passager i Ikast, kontaktede den 56-årige straks politiet. Den hurtige reaktion fra ordensmagten førte til, at den 31-årige blev anholdt indenfor to timer efter anmeldelsen. Han tilbragte natten i arresten og skal fremstilles i grundlovsforhør.