Københavns Lufthavn udsender advarsel

Nicolai Busekist

82 uger siden

|

23/04/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Københavns Lufthavn har udsendt en advarsel til de personer, der skal ud at flyve søndag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du skal med et fly fra Københavns Lufthavn, er der en risiko for, at det bliver forsinket. Der kan tilmed også være en risiko for, at det helt ender med at blive aflyst.

I et opslag på det sociale medie Facebook skriver Københavns Lufthavn, at der er en risiko for både forsinkelser og aflysninger i løbet af søndagen.

De oplyser, at det skyldes, at der hos NAVIAIR, der står for flyveledelsen i Danmark, er akut mangel på medarbejdere, hvilket er noget, som passagerne nu kommer til at mærke.

"Skal du ud at rejse, kan du i øjeblikket desværre opleve forsinkelser, ligesom der er risiko for aflysninger på flyafgange fra Københavns Lufthavn," lyder det i opslaget på det sociale medie.

"Det skyldes, at NAVIAIR, der har ansvaret for flyveledelsen i Danmark, har mangel på bemanding," skriver de også.

Det lyder også, at du skal møde op i lufthavnen, som du normalt ville gøre, men alligevel er der en risiko for, at du kan vente længere, end du havde regnet med - eller at du må tage hjem igen.

De anbefaler også, at man holder øje med de seneste informationer om de afgange, der er søndag. Det kan man enten gøre på deres hjemmeside eller via deres app, hvor man vil kunne følge med i, om der er 'nye informationer om din flyafgang og eventuelle ændringer i flytrafikplanen'.

Københavns Lufthavn skriver også, at de løbende sørger for at informere NAVIAIR om de konsekvenser, der følger med, når de ikke har bemanding nok til at håndtere flyveledelsen.

Ydermere sender de også en undskyldning ud til alle, der bliver berørt af de forsinkelser og aflysninger, der kan forekomme i løbet af søndagen.

"Vi beklager de gener, bemandingsmanglen hos NAVIAIR måtte medføre. Bliver du påvirket af forsinkelser eller aflysninger af flyafgange, skal du kontakte dit flyselskab," skriver de.