TV 2 melder ud: Regeringspolitiker i skandale efter ‘upassende’ SMS

Jesper Bengtson

82 uger siden

|

23/04/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge TV 2 har et 19-årigt medlem af regeringspartiet Moderaterne modtaget upassende beskeder fra et ældre partimedlem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke første gang, at nogle mener, at en politiker har vist upassende adfærd over for en partifælle, og nu er der endnu en af slagsen.

Ledelsen i ‘Unge Moderater’ mener nemlig ikke, at Jon Stephensen, der er Moderaternes kultur- og udenrigsordfører, kan fortsætte sin daglige gang i partiet.

Sådan skriver TV 2

Udmeldingen fra ungdomspartiets ledelse kommer i kølvandet på, at den 63-årige Jon Stephensen har skrevet til et 19-årigt kvindeligt partimedlem, at hun er “smuk med den lækreste krop”.

SMS’en er noget, der ryster Ellen Emilie, der er en af lederne i ungdomspartiet ‘Unge Moderater’:

“Det er vildt, at der er nogen i den ældre generation i politik, der synes, det er ok at behandle unge mennesker på den her måde i deres første møde med politik. Det er virkelig ikke okay”, lyder udmeldingen.

TV 2 har fået adgang til hele SMS-korrespondancen mellem Jon Stephensen og det yngre partimedlem

Her bliver det afsløret, at samtalen har fundet sted en sen aften den 9. februar, hvilket altså vil sige, at korrespondancen er fundet sted, mens Jon Stephensen har siddet som folketingsmedlem.

Og det er angiveligt ikke første gang, at Jon Stephensen er gået over stregen.

TV 2 har nemlig også berettet om, hvordan flere kilder i teaterbranchen har beskrevet, at Jon Stephensen i sin teatertid viste grænseoverskridende adfærd, benyttede sig af trusler og misbrugte sin magt.

Noget som han senere har undskyldt: 

“Men selvfølgelig er jeg berørt, og jeg kigger indad. Jeg vil rigtig gerne stå på mål for mit politiske virke nu og her. Jeg ved ikke, om man på den måde kan myrde en politiker på grund af dens private fortid”, lød det fra politikeren..

I kølvandet på beskyldningerne mod Jon Stephensen trådte partilederen, Lars Løkke Rasmussen, i karakter, hvor han fortalte Jon Stephensen, at han skulle ‘passe sit folketingsarbejde' og ‘genopbygge tilliden’.

Jon Stephensen har indtil videre ikke ønsket at kommentere på sagen.