Har du nogensinde tænkt over, om det en dag kunne være dig, når du ser de blå blink?
Kender du måske nogen, der er betjent?
Eller har det altid været en drøm, men du har ikke lige fået trykket send på ansøgningen?
Der er mange scenarier, for hvorfor man måske ikke har søgt ind til politiet, selvom et eller andet inde i en altid har drømt om det.
For at komme ind til politiet, så skal man igennem to prøvedage. Disse to prøvedage indeholder forskellige aspekter, som man bliver vurderet på.
En af prøverne er den fysiske optagelsesprøve. Den ligger på første prøvedag, og den fysiske prøve skal bestås som det første inden man kan komme videre i rekrutteringsprocessen. Og det kan være en god ide at forberede sig til den.
Prøven indeholder mange forskellige fysiske aspekter. Til start en opvarmning på 20 minutter, hvorefter man skal igennem en hurtighedstest, stående længdespring, kropshævninger, bænkpres og afslutningsvist 2400 meter løb.
Man bliver vurderet ud fra 7-trinsskalaen.
Krav for at bestå
For at bestå den fysiske del af prøven skal man både gennemføre opvarmningen og bestå alle disciplinerne til en bestået karakter (minimum 02 i gennemsnit, red.).
For kvinder er kravene:
Hurtighedstest: Mindst 18,7 sekunder
Stående længdespring: Mindst 160 cm
Træk til bryst (kropshævninger): Mindst 5 stk.
Bænkpres: Mindst 10 gentagelser med 30 kg eller 8 gentagelser med 35 kg.
2400 m løb: Mindst 13:30.
Se øvelserne og kravene for kvinder her:
For mænd er kravene:
Hurtighedstest: Mindst 17,5 sekunder
Stående længdespring: Mindst 210 cm
Kropshævninger: Mindst 4 stk.
Bænkpres: Mindst 10 gentagelser med 50 kg eller 8 gentagelser med 60 kg.
2400 m løb: Mindst 12:00.
Se øvelserne og kravene for mænd her:
Der er ansøgningsfrist til politiets uddannelser den 16. september 2024 og den 28. oktober 2024.
For mere info - tryk her.