Kan det virkelig passe? Mærkværdig Putin-fund i Danmark

Laurids Gjelstrup

10 uger siden

|

08/10/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mærkværdig Putin-fund i Danmark

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den russiske præsident Vladimir Putin har trukket en masse overskrifter de sidste par år.

Putin har adskillige gange sendt små stikpiller til Danmark.

Mandag var heller ikke en undtagelse.

Et russisk spionskib, ’GS-31 Chusovoy’, blev mandag observeret i tågen, mens det passerede gennem Storebælt, med slæbebåd ’SB-123’ ved sin side. Ifølge mediet Danwatch er ’Chusovoy’ specialiseret i at opfange signaler fra vestlige ubåde, og den hændelse vækker stor bekymring i Danmark.

Orlogskaptajn Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Forsvarsakademiet ser russisk tilstedeværelse i danske farvande som en potentiel trussel. Han udtaler til TV 2:

"Vi skal altid være bekymrede, når russiske skibe er i- og omkring danske farvande. Vi skal især holde øje med, om de ligger tæt på undersøiske kabler, der kan indeholde energi og internet".

Det er dog vigtigt at fremhæve, at russiske skibe har lov til at passere Storebælt, da det er et internationalt stræde. Så længe sejladsen foregår under forhold, der ikke er til skade for omverdenen, kan det frit passere.

Mulig aflytning

Alligevel skaber deres elektroniske udstyr bekymring, da Danmark ikke kan overvåge, om skibene aflytter informationer, mens de passerer.

Tidligere i år advarede både Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, at truslen fra russisk hybridkrig mod Danmark er stigende.

Eksempler som GPS-forstyrrelser på Bornholm viser, hvordan Rusland opererer uden for konventionel krigsførelse, og flere eksperter frygter, at det russiske nærvær kan have andre formål end blot transit.

Flådeanalytiker Jens Wenzel Kristoffersen vurderer, at de russiske fartøjer kan have overvåget kritisk infrastruktur som kabelføringer nær Grenå.

"Har SB-123 ligget over flere kabelføringer, og har Chusovoy været i nærheden på samme tid, så er der en sandsynlighed for, at der er foregået noget," siger han til Danwatch, men udelukker ikke, at der kan være tale om en almindelig gennemsejling.

Den danske patruljebåd ’P523 Najaden’ fulgte tæt efter de russiske skibe, og Søværnet overvågede deres bevægelser, hvilket understreger det voksende fokus på Ruslands maritime aktiviteter i dansk farvand.