Kæmpe plottwist: 'Ny' chokerende afgørelse i Farhad-sagen har set dagens lys

Emil Martesen

4 uger siden

|

21/11/2024
Nyheder
Foto: Sydøstjyllands Politi
Foto: Sydøstjyllands Politi
En 'ny' chokerende afgørelse i Farhad-sagen har set dagens lys.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er efterhånden kastet rigeligt med brænde på bålet i Farhad-sagen, der efterhånden indeholder flere ubesvarede spørgsmål end svar.

Det er vidst ingens næse gået forbi, at familien fra Vejle har trukket et hav af overskrifter.

Det skete i kølvandet på DR-dokumentaren 'Forfulgt af politiet?' der tog landet med storm, og har gjort sagen til en af de mest omtalte i Danmark.

Men sidenhen har man ikke hørt alverdens til sagen.

Nu har en afgørelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, imidlertid kastet nyt lys over en af sagerne.

De melder nemlig ud om politiets metoder, der for alvor blev sat spørgsmålstegn ved i dokumentaren.

DUP har rettet kritik mod en betjent fra Sydøstjyllands Politi for overdreven magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse i Vejle i november 2021.

Det skriver DR.

Anholdelsen blev dengang dokumenteret i DR's program og omhandlede brugen af peberspray mod to brødre fra den syriske familie, som følte sig udsat for systematisk chikane.

Den ene af brødrene fik medhold i sin klage, da DUP konkluderede, at betjenten anvendte peberspray i ansigtet på ham, selvom han ikke gjorde modstand. Den anden bror fik dog sin klage afvist.

Både Sydøstjyllands Politi og politikredsens fællestillidsrepræsentant har erklæret, at man tager afgørelsen til efterretning.

Sagen føjer sig til en række episoder, hvor politifolk fra samme kreds har været genstand for undersøgelser.

Opgav straffesagen

Tidligere på året valgte Statsadvokaten i Viborg at opgive en straffesag mod de involverede betjente for grov vold i forbindelse med anholdelsen.

Efterforskningen blev dog videresendt til DUP, som skulle vurdere sagen som en mulig adfærdssag.

I dokumentaren blev det også fremhævet, hvordan flere anholdelser og transportforløb angiveligt førte til voldelige episoder.

Statsadvokaten besluttede dog også her at lukke sagerne.

Med DUP's nye afgørelse bliver der sat yderligere spørgsmålstegn ved håndteringen af anholdelserne, og kritikken af politiets metoder er igen til debat.

Hvorvidt sagen vil få yderligere konsekvenser, afhænger af, hvordan politikredsens ledelse og myndighederne vælger at håndtere kritikken.