Johnny Hansen handler i REMA 1000, Netto og Lidl til hverdag - men denne butik er hans helt store favorit

Jesper Bengtson

65 uger siden

|

20/08/2023
Nyheder
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Den evigt poplære Johnny Hansen har en klar favorit, når det kommer han butikker, hvor man kan købe dagligvarer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange har klare præferencer, når det kommer til dagligvarebutikker, mens andre er mere eller mindre ligeglade med, hvilken butik de går ind i.

Johnny Hansen, der er forsanger i det populære band Kandis, tilhører kategori to.

Han fortæller i et interview med B.T., at han i sin nordjyske by Hurup, har adgang til lidt af hvert, når det kommer til dagligvarebutikker:

“I vores REMA 1000, Netto og Lidl her i Hurup. Vi har også en købmand, der har nogle varer. Så det er en blanding. Vi er jo lidt ude på landet, så det er jo ikke alle varer, der er tilgængelige i alle butikker. Så jeg skal jo lidt rundt.”

Til trods for at der er flere butikker at vælge mellem for den folkekære musiker, så bor han ikke tæt på sin absolutte favorit.

Han fortæller, at han sagtens kan finde på at bruge 1.500 kroner i favoritbutikken, selvom det ikke var planen, at han overhovedet skulle købe noget med hjem:

"Bilka. Jeg synes, at Bilka er fantastisk. De har så mange varenumre. Du kan finde alt i Bilka. Hvis vi går ind i Bilka og siger, at vi ikke skal have noget, så kommer vi ud af forretningen med vognen fyldt for 1.500 kroner. Hvis man skal have noget, bruger man hurtigt 4.000 kroner." 

Johnny Hansen har altså en klar favorit, men det afholder ham ikke fra at gå ind i alverdens supermarkeder. 

Han tilføjer i interviewet med B.T., at han synes det er spændende at gå på besøg hos en dagligvarekæde, han ikke normalt sætter sine fødder i.